Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

5 enten Forbrændingsvarmen eller Solvarmen, medens Men- neskets physiske Kraft har sin Kilde i den Varme, som Føden ved sin Omdannelse i vort Legeme udvikler. Mange Gjenstande fremstilles endeligt ved Varmens directe Indvirkning, ved Smeltning, Kogning og Fordampning. Varmen kan udvikles paa mange Maacler. Den Vilde frembringer Varme ved at gnide to Legemer mod hinanden, hvad vi ogsaa gjøre dagligt, naar vi stryge en Fyrstik af, idet Gnidningen frembringer den til Antændelsen for- nødne Temperatur. Ved Afdreiningen og Boringen af en Kanon opstaaer paa det Sted, hvor Red- skabet virker, saa megen Varme, at det er nødvendigt at afkjøle med Vand, og dette opvarmes derved kjendeligt og fordamper. Ligeledes kan en dygtig Smed alene ved ud- holdende Hamring bringe et Stykke Jern i Glød. Ofte fremtræder Varmen dog mindre kjendeligt, saaat Ther- mometret maa tages tilhjælp. Ved Prægning af Mønter stiger saaledes Pladens Varme flere Grader paa Grund af den stærke Sammentrykning, ligesom Vand, der presses gjennem en snever Aabning eller i en Straale heldes ned i et Kar, ved Gnidningen og Stødet bliver opvarmet. I alle disse Tilfælde frembringes Varmen ved Gnidning, Tryk eller Stød, eller med eet Ord ved mechanisk Kraft. Ved Elektricitet kan man opnaae det Samme; Lynilden, som er en elektrisk Gnist, antænder brændbare Legemer og smelter Metaller, og en elektrisk Strøm fra et galva- nisk Batteri kan vedvarende holde en Metaltraad i Glød eller ende g smelte den. Da Magnetismen kan frembringe Elektricitet, kan den altsaa ogsaa indirecte udvikle Varme. Ingen af disse Naturkræfter benyttes dog i større Udstrækning i nævnte Øiemed. Vi tye da næsten ude- lukkende til de chemiske Kræfter, til Forbrændingen. Det er ved Hjælp af Brændsel, at vi koge vor Føde og varme vor Stue, at Fyrbøderen opvarmer Kjedlen, som