Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

366 det organiske Legeme, førend disse Slutningsproducter optræde, savnes endnu megen Oplysning. Og Grunden hertil maa søges i Vanskeligheden ved at anstille Forsøg med Planter og Dyr. Forsøg, støttede til og udledte af omhyggelige Iagttagelser, danne nemlig Grundlaget for Naturvidenskaben. Skal saaledes et i Naturen forekom- mende Phænomen tydes, gaaer Forsøget ud paa at frem- stille dette Phænomen i sin Reenhed. Paa denne Maade var det, at Franklin paaviste, at Lynilden er en elek- trisk Gnist, blot i en større Maalestok end den, vi frem- bringe ved Hjælp af en Elektriseermaskine. Paa denne Maade kan Chemikeren ligeledes undersøge Dannelses- maaden af de forskjellige Mineralier, som findes i Jor- den; han blander de forskjellige Stoffer, om hvilke han formoder, at de betinge Dannelsen, opløser, smelter eller fordamper dem, anvender Varme eller Kulde, forskjelligt Lufttryk; finder han da en Fremgangsmaade, som ikke taaler nogen Forandring i sine Enkeltheder, uden at det forønskede Resultat glipper, da veed han, at Mineralet kan være opstaaet i Naturen paa denne Maade. Han har det saaledes i sin Magt at skabe og forandre de ydre Betingelser. Ikke saaledes i den levende Natur. Saavel Dyret som Planten bestaaer af forskjellige Or- ganer, hvert med sin Bestemmelse. Naturforskeren kan vel experimentere med Betydningen af et enkelt Organ, stræbe at komme paa det Rene med, hvilken Deel det tager i det almindelige Stofskifte, men dette kan ikke skee med Udelukkelse af de andre Organer, som alle maae være i samtidig Virksomhed, forat Livet kan be- staae. Der haves altsaa ingen Sikkerhed for, at de Forandringer, man under Forsøget fremkalder i det under- søgte Organ, ikke indvirke paa de øvrige og gjen- nem disse atter tilbage paa det undersøgte. I mange Tilfælde er det heller ikke muligt at komme til at undersøge selve Organet, og man maa da nøies med