Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
ved at indgaae en varig chemisk Forbindelse med det
Legeme, som skal beskyttes, deels ved som Gifte at
hindre Udviklingen af de Dyr og Planter, som optræde
ved Forraadnelsen. Hertil hører det omtalte Kreosot,
ligeledes Arseniksyrling (et Ilte af Grundstoffet Arsenik),
Sublimat (Chlorqviksølv), og forskjellige Metalsalte. De af
disse Stoffer, som ere Gifte, kunne netop af denne Grund ikke
anvendes til Bevaring af Fødemidler, men de finde væsen-
lig Anvendelse i Samlinger af forskjellig Art, saaledes til
Bevaring af anatomiske Præparater, udstoppede Dyr og
Plantesubstanser. Paa reent chemisk Maade virker
rimeligviis Garvestoffet, som ved at træde i chemisk
Forbindelse med Hudsubstansen gjør den næsten ufor-
gængelig ligeoverfor Luftens og Vandets chemiske Ind-
virkning.
Som vi have seet, kunne de organiske Stoffer ad-
skilles i meie enkelt sammensatte uorganiske. Det Spørgs-
mål maa da ligge nær, om man ikke omvendt af de
reent uorganiske Stoffer, som findes i Mineralriget og i
Luften, paa reent chemisk Vei uden Medvirkning af Or-
ganismer kan danne organiske Stoffer. Hvis der i Dyret
og Planten kun er reent chemiske Kræfter virksomme,
maatte man kunne vente at fremstille alle de Stoffer, som
findes i Organismerne, naar det lykkedes at fremkalde
alle de ydre Betingelser. For mange Stoffers Vedkom-
mende er det allerede skeet. Man kan danne Cyanet
(C-N) directe af Kulstof og Atmosphærens Qvælstof og
deraf igjen fremstille andre organiske Stoffer. Ved An-
vendelse af Kulstof, Ilt og Brint kan man ad Omveie
fremstille Forbindelser imellemKul ogBrint, baade den lette
Kulbrinte (med mindst Kulstofmængde) eller den saakaldte
Sumpgas, som dannes ved Forraadnelsen af organiske Lege-
mer under Vand, og den tunge Kulbrinte, som udgjør
den stærkt lysende Bestanddeel af Gassen. Af den tunge
Kulbrinte (CH) endeligt kan man ved Rystning med stærk