Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

381 undergaae en langsom Forbrænding til Kulsyre og Vand, idet den i Jorden eller Luften værende Ilt træder til, hvoraf en Varmeudvikling er en Følge, deels omdannes de til gummiagtige Stoffer og Sukker, som ere opløselige og altsaa kunne tjene til Ernæring for Rod- og Bladspiren. Den samme Omdannelse foregaaer med Stivelsen i vore Fødemidler, der i Almindelighed kun kunne blive tjenlige for Legemet ved at gaae over i en opløselig Form, en Forandring, som Spyttet indleder og Mavesaften fuld- ender. Som vi see, finder der et nærmere Forhold Sted mellem de to Stoffer, Stivelse og Sukker, som vi skulle behandle i dette Afsnit; men førend vi drøfte dette nærmere, ville vi gjøre os bekjendte med Stivelsens Frem- stilling og Anvendelser. Da Stivelsen findes afleiret i Cellerne, kommer det ved dens Fremstilling an paa at sønderrive Cellevæggen, forat Kornene kunne blive frie. Dette finder Sted i Stivelsefabrikerne. Kartoflerne, hvis saadanne benyttes, sønderrives paa særegne Maskiner, den derved fremkomne saakaldte Pulp udvaskes omhyggeligt med Vand paa Sigter, derholde Skallerne tilbage, men lade de fine Stivelsekorn løbe igjennem med Vandet, hvorpaa de renses ved Vadskning og tilsidst tørres. Hvedekornet, som ligeledes benyttes meget til Fabrikationen af Stivelse, indeholder foruden denne tillige Planteliim, et qvælstofholdigt Stof, som netop paa Grund af sit Indhold af Qvælstof er et vigtigt Næringsmiddel. Ved den ældre Methode for Tilvirkning af Hvedestivelse gaaer dette tabt som Næringsmiddel for Mennesket, fordi det udskilles sammen med Skallerne og saaledes bliver uspiseligt og kun anvendes som Føde for Sviin. Kornet males nemlig kun grovt eller knuses blot, saaat Skallerne endnu hænge ved Massen, udblødes derpaa med Vand og underkastes en Gjæring, hvorved, noget al Plantelimsn ad- skilles chemisk og Resten ved at æltes samler sig til en klæbrig Masse, der indeslutter alle Skallerne, medens