Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
382 Stivelsen vaskes ud med Vandet. I den nyere Tid be- gynder man derimod at anvende flint Hvedemeel, hvilket er frit for Skaller. Plantelimen, som i dette Tilfælde er befriet fra Skaller, samler sig ved fortsat Æltning og Udgnidning med Vand meget lettere til en Deig, og den gjennemløbende Vædske indeholder foruden Stivelsekor- nene kun en meget ringe Mængde Planteliim, som hæn- ger ved dem. Ved Gjæring af de Sukkerstoffer, som findes iVædsken, dannes i dette ligesom i de foregaaende Tilfælde forskjellige Syrer, som Kulsyre, Eddikesyre og Mælkesyre, og de to sidste opløse tildeels Plantelimen uden at angribe Stivelsen, som derpaa udvaskes paany. Da Gjæringen her ikke drives saa vidt, at Plantelimen bliver chemisk adskilt, undgaaer man de deraf i det fore- gaaende Tilfælde opstaaende ildelugtende Stoffer, som ere til saa stor Uleilighed for Fabrikanten saavelsom for hele Nabolaget. Af denne Grund ere ogsaa disse Stivelse- frabriker i Frankrig ansatte i anden Klasse af de i hy- gieinisk Henseende skadelige Næringsveie, medens den ældre Fremgangsmaade henregnes til første Klasse. Me- thoden giver tillige en større Mængde Stivelse, og man faaer Plantelimen udskilt i reen Tilstand, hvilket gjør den skikket til forskjellige Anvendelser. Den æltes sammen med Meel og fabrikeres til Gryn og Nudler af forskjellig Form og Størrelse, der bruges som Tilsætning til Sup- per, eller ogsaa presses den til Maccaroni. Naar Plantelimen underkastes en deelviis Gjæring, bliver den omdannet til et i Vand opløseligt Stof, der kan erstatte Æggehviden i dens forskjellige Anvendelser. Den kan saaledes benyttes som en Slags Liim, som Appretur for de færdige Tøier, som Slette i Væverierne og ti] For- tykkelsesmiddel for Farverne ved Trykning af Tøier. Den forbedrede Stivelsetilvirkning af Hvedemeel maa derfor anbefales som et betydeligt Fremskridt, fordi den i alle Henseender skaffer et større Udbytte, ügeoverfor hvilket