Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

383 den ved Hvedens Maling foraarsagede Meerudgift ikke kommer væsenligt i Betragtning. Een Anvendelse af Stivelse ligger allerede i Navnet. De fine Korn udrøres i koldt Vand og fordeles derpaa eens over Tøiet, derved at dette dyppes i Vandet, og det varme Strygejern bringer derpaa Vandet til at fordampe, saaat de faste Stivelsekorn blive alene tilbage som en næsten sammenhængende Flade, hvorved Tøiet bliver mindre bøieligt. Paa samme Maade virker Stivelsen i den saakaldte Appretur, hvormed man forsyner de fær- dige Bomulds- og Lærredsvarer; men den blandes her med andre Stoffer, saaledesVox, hvorved man i Forening med Stivhed dog ogsaa opnaaer en vis Bøielighed. Det glatte og blanke Udseende fremkommer ved en paa for- skjellig Maade foretagen Gnidning af Tøiet. Stivelsen benyttes ogsaa som Tilsætning ved Limningen af'Maskin- papir og virker her paa samme Maade, men skal til- lige paa Grund af sin store Fiintdeelthed tjene til at sprede den øvrige Masse noget meer eensformigt.— Sago vindes af den i Marven af Sagopalmen (Sågus Rumphii) indeholdte Stivelse, som er tilstede i saa stor Mængde, at et 7 Aar gammelt Træ med et Tvermaal af 1 Fod giver 3 Centner. .4f Marven af det omhuggede Træ vin- des Stivelsen paa den sædvanlige Maade ved Udgnidning med Vand over Sigter og giver i tørret Tilstand Sagomeel. Heraf fremstiller man igjen Perlesagoen ved at udgnide Melet med Vand i en Metalsigte, som holdes umiddelbart over opvarmede Pander. Ved stadig Omrøring faaer man runde Korn, som ved at falde paa varme Plader deelviis blive omdannede til Klister, som indesluttet de andre Stivelsekorn, hvorfor de let bulne ud i Vand. — Den vestindiske Salep eller Arrow-root, et meget fiint- deelt Meelstof, vindes af Roden af en Krydderplante (Maranta arundinacea), medens den ostindiske Salep, som med kogende Vand udbulner til en tyk, kun halvt-