Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

384 gjennenisigtig Sliim, meest bestaaer af Plantesliim, et ined Gummi beslægtet Stof, men som adskiller sig derfra ved kun at udbulne i Vand og ikke virkeligt at opløses. Denne Salep vindes af Roden af forskjellige Orchideer, saaledes den plettede Orchis, som er en meget alminde- lig vild Plante hos os. — Foruden saaledes at anvendes directe paa mange Maader og under forskjellige Former udgjør Stivelsen tillige Raaproductet for Fabrikationen af en egen Art Gummi og Sukker, som vi nedenfor skulle blive bekjendte med. Kun de tre Grundstoffer Kulstof, Brint og Ilt ind- gaae i Stivelsens Sammensætning, og de to sidste i samme Forhold, hvori de findes i Vand, idet den chemiske For- mel er C12H10O10. Af den Grund har man kaldet saa- vel dette Stof som en heel Klasse af Stoffer med lig- nende Sammensætning Kulhydrater, idet Mængde- forholdet af Stofferne er det samme, som om Kulstof var i chemisk forbindelse med Vand, uden at man dog derved vil antyde, at dette er den virkelige Forbindelses- maade. Til den samme Klasse af Stoffer hører Celle- stof og Gummi, der have samme Sammensætning som Stivelsen, men forskjellige Egenskaber. Gummi er f. Ex, opløselig saavel i koldt som varmt Vand, medens Stivelse aldeles ikke forandrer sig i koldt Vand, men i varmt Vand fordeler det sig saa flint, at man kunde antage det for en Opløsning, og Cellestoffet paavirkes aldeles ikke af Vand. Tillige frembyde de i chemisk Henseende saa mange Forskjelligheder, at de maae betragtes som forskjellige Stoffer med samme Sammensætning, altsaa isomere Stoffer. Rørsuk- keret, som vindes af Sukkerrøret og af Runkelroen, er sammensat efter Formlen C^H^O11 og er isomert med Mælkesukkeret, som opløst i Vand findes i Mælken. En tredie Slags Sukker, som indeholder Bestanddelene af eet Æqvivalent Vand mere, er endeligt Druesukkeret,