Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

394 Saften, som løber igjennem, er endnu ikke farve- fri. Af denne Grund foretager man endnu en Fil- trering gjennem grovtknuste Beenkul i en fiirkantet Kasse med Dobbeltbund. Paa sin nedadgaaende Van- dring gjennem Beenkullene affarves Saften efterhaan- den af disse, som indsuge Farvestofferne, og i Dob- beltbundens Mellemrum samles den klare Saft, som nu faaer Navnet Klär s el, og som kun udfordrer en Kogning og paafølgende Krystallisation for at give den fine hvide Raffinade. Ved Kogningen skal der bortdampes saameget Vand, at det tilbageværende ikke formaaer at holde Suk- keret opløst ved almindelig Temperatur, saaat en Ud- krystallisation begynder ved Afkjøling. Her er imidlertid et dobbelt Hensyn at tage. Deels mister Sukkeret ved en længere fortsat Kogning sin Evne til at krystallisere, bliver altsaa til det mindre værdifulde Product Sirup; af den Grund maatte man udføre Kogningen saa livligt som muligt ved at forstærke Ilden saaledes, at den nødvendige Vandmængde fordamper i kortere Tid. Men Sukkeret, som er et organisk Stof, vilde paa den anden Side let lide af den »stærke Ild, decomponeres og forkulles, naar Kogepanden var udsat for Ildens directe Virkning. Begge disse Vanskeligheder undgaaer man ved at koge med Damp og ved at foretage Kogningen i det luftfortyndede Rum. Ved Kogning med Damp er man nemlig fuld- komment Herre over Varmegraden, som retter sig efter den Spænding, man giver Dampen. Anvender man saa- ledes Dampe afVand, som koger under almindeligt Luft- tryk, have de en Varmegrad af 100° C., som ikke er saa høi, at en Paabrænding er at befrygte. Luk- ker man nu for Kogepanden og fortynder Luften i samme, vil Kogepunktet dale, og man sikkrer derved Sukkeropløsningen yderligere for at lide af Paabrænding. 1 dette Øiemed lukker man Kjedierne med en tætsluttende