Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

395 Hat, forsynet med et Rør, der fører til en Luft- pompe, som suger Dampene ud, hvorved deres Tæthed eller Spænding bliver mindre; og man hjælper yderligere derpaa ved paa Veien at bevirke en Fortætning af en Deel af Dampene ved Indsprøitning af koldt Vand paa samme Maade som i Fortætteren i Dampmaskinen.. Kjedlens Opvarmning med Damp udføres, som omtalt, der- ved, at Dampen gjennem et Rør ledes ind i Mellem- rummet mellem Kjedlens virkelige Bund og en Dobbelt- bund, i hvilket Dampene fortættes og afgive deres bundne Varme, og det derved dannede Vand afkjøles til Koge- punktet for Sukkeropløsningen, hvorefter det ledes bort gjennem et andet Rør. Man kan ogsaa udføre Op- varmningen derved, at Dampene ledes igjennem Rør, som spiralformigt eller paa anden Maade ere lagte indeni selve Kjedlen og meddele deres Varme til den omgivende Vædske. Ved Danipkogningen opnaaer man tillige større Udbytte af Brændslet, fordi dette kan forbrændes mere oekonomisk under en Dampkjedel end under en aaben Kogepande; derimod er den Besparelse, man opnaaer derved, at Kogningen foregaaer ved en lavere Varmegrad, for saagodtsom Intet at regne. Kogningen foregaaer der- imod meget hurtigt, fordi Sukkeropløsningen, især naar Dampen løber rundt i Rør, modtager Varme fra en stor Flade, saaat altsaa en større Mængde Vand fordamper i samme Tid. Naar Sukkerkogeren ved særegne Prøver har over- beviist sig om, at Opløsningen er inddampet nok, tømmer han Panden gjennem en Hane. Undertiden lader man det komme saa vidt, at der allerede danner sig Krystaller i Kogepanden, men for at Krystallisationen ikke skal foregaae for pludseligt, opvarmer man Opløsningen, som har kogt ved 70—80° C., omtrent en halv Snees Grader i en særegen Beholder, hvor man tillige rører flittigt om; derved opnaaer man, at der efterhaanden udskiller sig