Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

396 smaa, fine Krystaller, som ikke indeslutte saamegen Sirup imellem sig. Er Krystallisationen skredet tilstrækkeligt frem, heldes den tykt flydende Masse i Formerne, hvor der efter Størkningen danner sig en Sukkertop. For- merne have ligeledes Udseende af en Top, ere af brændt Leer eller bedre af indvendigt emailleret eller ferni- seret Jernblik, som ikke indsuger Sukkeret. De staae med Spidsen nedad, i stort Antal paa et fælles Bord, som har Huller for hver enkelt Spids. Selve Spidsen har en Aabning, som midlertidigt lukkes med en Prop, indtil Størkningen er skredet tilstrækkeligt frem. Medens denne gaaer for sig, rører man af og til rundt for at sprede Krystallerne eensformigt og hindre, at der danner sig faste Skorper enkelte Steder, eller at de samle sig paa Bunden. Tilsidst tager man Proppen ud for- neden, og den saakaldte grønne Sirup, som for største Delan bestaaer af ukrystallisabelt Sukker, løber ud for- neden og samles i en fælles Rende. Den Sirup, som endnu holdes tilbage i selve Sukkertoppen, fjerner man derpaa ved at lade Vand sive igjennem og fortrænge den. DaVand, som heldtes paa foroven, ikke vilde trænge eensformigt igjennem, men danne sig Kanaler, benytter man en Kage af reent, hvidt Leer, som er æltet sammen med Vand, og dækker hele den brede Flade af Sukker- toppen dermed, hvorfor Operationen kaldes Dækning. Da Leret kun jevnt afgiver det indsugede Vand til Sukkermassen, vil denne ogsaa kun jevnt og eensformigt gjennemtrænges deraf, idet Sirupen efterhaanden for- trænges af den Sukkeropløsning, som danner sig ved Vandets opløsende Indflydelse paa det krystalliserede Sukker. Sirupen, som løber fra forneden, kommer paa denne Maade til at indeholde mere og mere Sukker. Sukkeret i Toppen bliver renere, men svinder ogsaa for- oven, hvorfor man fylder den derved opstaaede Fordyb- ning med reent Sukker. Tilsidst løsner man Sukkeret i