Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

402 forsien af Sukker, Sirup og Melasse fordeelt paa Be- folkningen. Indirecte spiller ligeledes Sukkeret en stor Rolle i Industrien, nemlig i Bagerierne, Ølbryggerierne og Brænde- viinsbrænderierne, hvor det ved Gjæring omdannes til Kulsyre og Viinaand. En fuldkomment reen Sukker- opløsning gjasrer ikke, men tilsættes et raadnende Stof, f. Ex. Æggehvide, Blod eller Kjød, vil dette virke som Gjæringsstof, og Sukkeret vil, hvis det er Rørsukker, omdannes til Druesukker (CI2H12O12), som derpaa atter spalter sig i Viinaand, der bliver til- bage i Opløsningen, og Kulsyre, som udvikler sig luftfor- migt, medens tillige det qvælstofholdige Legeme omdannes til hvad vi kalde Gjær. Af 1 Æqvivalent Di’uesukker kan saaledes tænkes dannet 2 Æqvivalenter Viinaand og 4 Æqvivalenter Kulsyre efter Formlen C12H12O12 = 2 C4H6O2 + 4 CO2. Betingelsen for denne Gjæring er endvidere, at Varmegraden ligger imellem 0° og 30° C., og at Sukkeropløsningen er tilstrækkeligt for- tyndet. Gjæren viser sig under Mikroskopet som noget langagtige Blærer, der enten ligge løse ved Siden af hinanden eller ogsaa have Væggene sammenvoxne paa Berøringsstedet. De ere ikke mere end Linie i Tver- maal og bestaae af en Hinde omtrent af Cellestofl’ets Sammensætning, som indeslutter en qvælstofholdig Vædske. Formeringen foregaaer derved, at der paa den udvoxne Gjærcelle danner sig Knopper, som efterhaanden voxe, indtil de have opnaaet den nævnte Størrelse, hvorpaa der igjen paa disse foregaaer en Knopdannelse. Det maa ansees for at være udenfor al Tvivl, at denne lille Organisme lever paa Sukkeropløsningens Bekostning, og at Ad- skillelsen af Sukkeret skyldes de cliemiske Virkninger, som betegne Gjærplantens Livsproces, idet omtrent 4—5 Pro- cent af Sukkeret ikke spaltes i Kulsyre og Viinaand etter ovenstaaende Formel, men omdannes til andre Pro-