Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

406 hvorpaa Stivelse og Sukker kunne tjene som Exempler, udgjøre ikke nogen vedvarende Bestanddeel af Legemet, men bidrage ved deres Iltning i Legemet og den deraf opstaaande Varme til at vedligeholde Legemets høiere Varmegrad, som betinger dets Livsvirksomhed. Disse Stoffer kaldes derfor varmefrembringende, uagtet det vel tør paastaaes, at ogsaa de andre cliemiske Pro- cesser, som foregaae i Legemet, ere ledsagede af en Varme- udvikling og saaledes have Indflydelse paa Legemets Tem- peratur tilfølge. Blandt de uorganiske Stoffer i Legemet spiller den phosphorsure Kalk og den kulsure Kalk, hvoraf Skelettets uforbrændelige Deel er dannet, en meget stor Rolle, medens Kalisalte, phosphorsure Salte og Chlor- natrium ere almindeligt udbredte i Legemet, opløste i dets forskjellige Vædsker. I Kornets Kjerne træfle vi nu netop de tre Klasser af Stoffer, nemlig qvælstofholdige, qvælstoffrie og uorganiske. De to første kan man let sondre fra hinanden ved at ælte Hvedemeel med Vand, som man lader lobe ned derpaa i en Straale. Man vil da under Æltningen see Deigen svinde mere og mere, indtil der tilsidst kun bliver en bruunlig, klæbrig Substans tilbage, den saakaldte Planteliim. Den bestaaer af Pknte- fibrin og et Stof af en lignende Sammensætning, Gliadin eller Planteliim i snevrere Forstand. Vædsken, som er løbet fra Melet, indeholder Pläntealbumin, som imidlertid ved Kogning løber sammen, coagulerer, til livide Fnok- ker. I Sammensætning frembyde disse Stoffer den nøieste Overensstemmelse med de tilsvarende Stoffer i Dyre- riget, saaat de vistnok kunne betragtes som ganske de samme. Det mælkede Vand, som løber fra Plantelimen, afsætter endeligt ved Henstand et hvidt Pulver, det er Stivelsen, der, som vi have seet, er et qvælstoffrit Stof, der altsaa paa denne Maade er skilt fra de qvæl- stofholdige. De uorganiske Stoffer kunne erholdes