Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

414 besat Axe, saaledes at enten Tønden selv eller Axen bevæger sig. I Tønden anbringes Blandingen af Deig, Vand og Gjæringsmidlet i det rette Forhold, og Ælt- ningen udføres da ved, at Massen sønderdeles paa den forskjelligste Maade af Ælteapparatets Knive. Arbeidet deler sig her som ved Æltningen med Haandkraft i to Afsnit, idet først Hævstykket dannes eller Suurdeigen opfriskes, og bagefter Sammenæltningen med Resten af Deigen foregaaer. — Manglerne ved et saadant mechanisk Ælteapparat, af hvilke nogle kunne fjernes ved en om- hyggelig Malning, Sigtning og Opbevaring af Melet, op- veies ved store Bagerier tildeels ved Muligheden af med dem at behandle langt større Masser, hvor Æltningen med Haanden aldeles ikke vilde forslaae og medføre langt større Udgift. Som alle Maskiner høre derfor ogsaa disse meest hjemme i de større Anlæg. Naar det erindres, at det eneste Formaal ved Gjæ- ringen er at gjøre Brødet porøst, fordi det da bliver lettere at tygge og lettere at fordøie, vil det ogsaa forekomme naturligt, at man har henvendt Opmærksomheden paa andre Fremgangsmaader, som kunde udrette det Samme. En yderligere Opfordring til at søge en saadan Forandring foretaget, har man havt i det Tab af Deigmasse, som Gjæringen foraarsager, idet ikke blot endeel af eller maa- skee den hele i Deigen værende Sukkermasse gaaer tabt for Ernæringen derved, at den omdannes til Kulsyre eller Viinaand, men sikkert ogsaa noget af den nærende Plante- liim, som ved at deeltage i Gjæringsprocessen som Gjæ- ringsvækker tildeels forbruges. Ved de finere Sorter Bagværk tjener Smørret til at hæve Brødet, idet Ovnens Varme forvandler det til Damp, som indtager et langt større Rumfang. Ligeledes benytter Conditoren det saa- kaldte Hjortetaksalt, som er kulsuur Ammoniak, der har faaet dette Navn, fordi det fremstilles ved den tørre Destillation af Hjortens qvælstofholdige Takker. Da