Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
416 vil en Deel af den Kulsyre, Vandet i Deigen havde optaget i Apparatet, undvige, naar Deigen kommer ud af Appa- ratet, og denne Kulsyre, som her udvikler sig paa me- chanisk Maade, hjælper til at hæve Deigen paa samme Maade som ved de nys omtalte chemiske Methoden Ved alle disse Frenigangsmaader faaer man mere Brød, om- trent 2 Procent, af Melet; men det maa dog tages i Be- tragtning, at Værdien af de Stoffer, som benyttes til Kulsyreudviklingen, noget formindsker denne Fordeel. Eet af Producterne af Gjæringen er Viinaand. At man har henvendt sin Opmærksomhed paa Indvin- dingen af dette Biprodoct, vil* ikke forundre i vor Tid, hvor en rationel Drift mere og mere vinder Ind- gang i Industrien, og Fabrikanten nøie undersøger Vær- dien af de Biproducter, Driften medfører. Man ud- regnede Mængden af den Viinaand, som gik tabt ved Brødbagning, og kom til Talstørrelser, som opmuntrede til Forsøg paa at opsamle dette værdifulde Stof. Af hver 100 Pund Brød udvikles nemlig ved Gjæringen et halvt Pund Viinaand, saaat Udbyttet kunde blive kjende- ligt i større Bagerier, ikke at tale om en heel By som London, hvor der aarligt bages 9 Millioner Centner Brød. Forsøget blev ogsaa foretaget i det store Militærbageri i Chelsea ved London, men opgivet som frugtesløst, efterat der til alskens Apparater var anvendt den store Sum af 20000 Pund Sterling. Ligesom Mølleindustrien kun har udviklet sig meget langsomt i Tidernes Løb, saaledes ogsaa den egenlige Bag- ning, og det gjælder i endnu høiere Grad om denne Industri, saaledes at den Ovn, som man ved Eftergravningerne i den romerske Stad Pompeji har fundet, og som altsaa har været brugt for henved 1800 Aar siden, næsten i Eet og Alt ligner dem, som vi endnu træffe i Bagerierne paa Landet og i mange i Kjøbstæderne. Den Ovn, som saaledes er meest i Brug hos os og andre Steder, bestaaer af en