Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

424 5 ed chemiske Midler. Andre Forfalskninger bestaae i Tilsætning af Stivelse, som kun er een og ikke den meest nærende Deel af Brødet, og Anvendelsen af formeget Vand, som forøger Brødets Vægt uden samtidigt at for- øge dets Værdi. Vort Land er saaledes stillet, at der efter al Rime- lighed aldrig vil være Tale om Kornmangel, som kunde nøde til at lede efter Surrogater for Brød. Dertil er vor Kornproduction for stor, Velstanden for alminde- lig og Samfærdslen med andre Lande for let. Alene fra Øerne og Halvøen til Eideren er der i Aaret 1855 udført 3600000 Tønder Korn, saaat Landet ikke alene brød- føder sig selv, men ogsaa giver et betydeligt Overskud, som hovedsageligt gaaer til England, Resten til Holland, Norge og Hamborg. Da vor industrielle Befolkning, hvis Erhverv ikke er knyttet til Agerdyrkningen, er saa ringe, trues vi heller ikke af de industrielle Kriser, som kunne udbrede uafhjælpelig Armod og Fattigdom i Familierne, medens paa den anden Side Agerbrugeren i Almindelig- hed dog næppe vil kunne komme til at mangle Livets første Fornødenhed. Ved vore gode Samfærdselsmidler saavel tillands som tilvands staae vi fremdeles i et saa- dant livligt og hurtigt Samqvem med andre Folkeslag, at Nøden hurtigt vilde kunne afhjælpes, hvis den indtraadte. I andre mindre gunstigt stillede Lande derimod kan Spørgsmaalet om Brødsurrogater faae praktisk Betydning. De fleste Forslag i denne Retning ere imidlertid af en saadan Natur, at vi med vore nuværende Kundskaber om, hvad der forlanges af et Næringsmiddel, maae forbauses. Malet Bark, Træ eller Straa er ikke blot ufordøieligt, men ogsaa blottet for Næring, og andre Stoffer, som tørrede Huder, Kaalstokke og deslige, ere saa modbydelige, at de, uagtet deres Værd som Næringsmiddel, ere uspiselige. Den eneste Maade, hvorpaa man under en Hungersnød kunde skaffe sig forøget Næringsstof, var ved at male