Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
Eftergjæringen er endt, skilles fra Vinen, som ellers op-
tager dens ubehagelige Smag. I Foraarsmaanederne tømmer
man derfor Foustagerne forsigtigt, saaledes at Gjæren
bliver tilbage, og er nu Vinen ikke tilstrækkeligt klar,
klarer man den ved Hjælp af Æggehvide. Druesaften
indeholder nemlig opløst et organisk Stof, som kaldes
Garvestof eller Garvesyre, Navnet hidrørende fra dets
Anvendelse i Garverierne, hvor det vindes af Egebark
ved Udtrækning med Vand. Dette Garvestof (som be-
staaer af Kulstof, Brint og Ilt i et bestemt Forhold),
danner nemlig et fyldigt Bundfald med Æggehvide. Sættes
Æggehvide altsaa til den eftergjærede Viin, vil der i hele
dens Masse dannes et saadant fyldigt Bundfald, som vil
indeslutte alle de uopløste Stoffer, som findes svævende
i \ ædsken og altsaa klarø den. Da døtte for en stor
Deel er qvælstofholdige Stoffer, som ved Vinens Lagring
kunde fremkalde skadelige Omdannelser, vil Vinen ved
denne Behandling holde sig bedre. Vinen er nu 'hvad
man kalder ung Viin og kan allerede nydes, men ad-
skiller sig betydeligt i Smag fra den, som har ligget i
længere Tid. De Omdannelser, som foregaae under Lag-
ringen ere imidlertid for en stor Deel ikke fuldstændigt
bekjendte. Uagtet Fadene ere tilproppede, finder dog en
uafbrudt Fordampning Sted gjennem det porøse Træ, saaat
Vinens Høide i Fadet aftager stærkt. Den tomme Plads,
der saaledes opstaaer, udfyldes af atmosphærisk Luft, som
trænger ind gjennem Træets Porer. Tillige finder der
en Udvexling Sted gjennem Træets Porer, idet Kulsyre,
som udfylder Rummet over Vinen, for en Deel vil træde ud
og atmosphærisk Luft vil træde ind. En saadan Virkning
vil nemlig altid indtræde, naar to Luftarter ere adskilte afen
organisk Hinde eller et porrøst Legeme. Virkningen kaldes
Diffusion og svarer til en lignende Virkning for Vædskers
Vedkommende, som kaldes Endosmose. Den indtrængende
atmosphæriske Luft vil tildeels indsuges af Vinen, og