Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

440 Eftergjæringen er endt, skilles fra Vinen, som ellers op- tager dens ubehagelige Smag. I Foraarsmaanederne tømmer man derfor Foustagerne forsigtigt, saaledes at Gjæren bliver tilbage, og er nu Vinen ikke tilstrækkeligt klar, klarer man den ved Hjælp af Æggehvide. Druesaften indeholder nemlig opløst et organisk Stof, som kaldes Garvestof eller Garvesyre, Navnet hidrørende fra dets Anvendelse i Garverierne, hvor det vindes af Egebark ved Udtrækning med Vand. Dette Garvestof (som be- staaer af Kulstof, Brint og Ilt i et bestemt Forhold), danner nemlig et fyldigt Bundfald med Æggehvide. Sættes Æggehvide altsaa til den eftergjærede Viin, vil der i hele dens Masse dannes et saadant fyldigt Bundfald, som vil indeslutte alle de uopløste Stoffer, som findes svævende i \ ædsken og altsaa klarø den. Da døtte for en stor Deel er qvælstofholdige Stoffer, som ved Vinens Lagring kunde fremkalde skadelige Omdannelser, vil Vinen ved denne Behandling holde sig bedre. Vinen er nu 'hvad man kalder ung Viin og kan allerede nydes, men ad- skiller sig betydeligt i Smag fra den, som har ligget i længere Tid. De Omdannelser, som foregaae under Lag- ringen ere imidlertid for en stor Deel ikke fuldstændigt bekjendte. Uagtet Fadene ere tilproppede, finder dog en uafbrudt Fordampning Sted gjennem det porøse Træ, saaat Vinens Høide i Fadet aftager stærkt. Den tomme Plads, der saaledes opstaaer, udfyldes af atmosphærisk Luft, som trænger ind gjennem Træets Porer. Tillige finder der en Udvexling Sted gjennem Træets Porer, idet Kulsyre, som udfylder Rummet over Vinen, for en Deel vil træde ud og atmosphærisk Luft vil træde ind. En saadan Virkning vil nemlig altid indtræde, naar to Luftarter ere adskilte afen organisk Hinde eller et porrøst Legeme. Virkningen kaldes Diffusion og svarer til en lignende Virkning for Vædskers Vedkommende, som kaldes Endosmose. Den indtrængende atmosphæriske Luft vil tildeels indsuges af Vinen, og