Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

442 Hovedbestanddelene i Vinen ere Vand, Viinaand, Sukker, noget Syre (Viinsyre og Citronsyre), Garvesyre, Farvestof og mineralske Bestanddele , endvidere de i Vinen opløste Luftarter, Kulsyre og Qvælstof. Ad- skillelsen i røde og hvide Vine er mindre væsenlig, da den samme Drue kan give begge Slags, eftersom man lader Mosten gjære med eller uden Skallerne, livis Farve- stof nemlig opløses i Mosten, medens denne selv er ufarvet. Mængden af Viinaand bestemmer Adskillelsen i stærke og lette Vine. Til de stærkeste hører Portviin og Madeira med omtrent 20 Procent (en Femtedeel) af deres Rumfang Alkohol, lettere er Bordeauxvinen med omtrent 14 Procent og Rhinskvinen med 11 til 12 Pro- cent. Om en Viin skal kaldes sød eller sur, retter sig efter dens Indhold af Sukker, som er blevet tilbage ved Gjæringens. Afbrydelse. For samtidigt at faae Vinene søde og dog nogenlunde stærke, tilsætter man enten som i Frankrig noget Sukker til Mosten, eller man formindsker Druens Vandmængde ved at lade den indtørre paa Viin- stokken, udsat for Solvarmen. Det Sidste er Tilfældet med Tokayeren, som indeholder henved en Tiendedeel af sin Vægt Sukker og dog ikke giver Rhinskvinen Noget efter i Styrke. Da Druerne fra det sydlige Europa, Italien og Spanien, ere meget sukkerrige, ere ogsaa de tilsvarende Vine meget søde uden dog at være svage. Den sammensnerpende Smag, som Vinen undertiden kan have, skyldes Garvesyre, hvis Mængde man derfor søger at formindske ved Udfældning med Æggehvide, som om- talt. Af den allerstørste Betydning, skjøndt tilstede- værende i næsten ubestemmelig Mængde, ere de Stoffer, som meddele Vinen dens Bouqtfet, hvorefter Vinens God- hed som oftest bedømmes. En egen Slags danne de mousserende Vine, hvortil Champagnen hører. Bruusningen skyldes et Overskud af Kulsyre, hvormed Vinen nødes til at mætte sig, idet man