Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

443 lader den eftergjære paa tilproppede Flasker. Da de æggehvideagtige Stoffer, som Vinen altid indeholder, blive udfældede, Vinen altsaa bliver uklar, naar den saa- ledes mættes med Kulsyre, maae de iforveien omhyggeligt fjernes, efterat Hovedgjæringen er foregaaet, ved en Klaring af Vinen, ligesom Resten saavelsomi den paa Flaskerne dannede Gjær maa fjernes, uden at der gaaer for megen Viin eller Kulsyre tabt. Da Champagnedruer kun inde- holde meget lidt Sukker, bliver Vinen ikke stærk, saaat man endog bøder paa dens Svaghed ved at tilsætte noget Cognac; tillige maaman,førendEftergjæringen skalbegynde, tilsætte noget Sukkeropløsning, som ved sin Gjæring kan levere den fornødne Kulsyre. Efterat Hovedgjæringen er bleven udført paa Tønder med aaben Spunds, bliver Vinen klaret og efter Tilsætning af Sukkeropløsning tappet paa Flasker, som proppes fast og anbringes i et Rum, hvis Varmegrad maa holdes noget høit, omtrent ved 20° C., for at fremme Gjæringen. Da Trykket i Flasken paa Grund af den indesluttede Kulsyre, stiger til 6—7 Atmosphærer, springe mange, gjennemsnitligt 5—8 Flasker af hundrede, hvilket selvfølgeligt fordyrer Productionen betydeligt. Efter- gjæringen standser man i rette Tid ved at anbringe Fla- skerne paa et kjøligere Sted, hvor man da skrider.-til Fjernelsen af den 4 Flasken dannede Gjær. Ved for- sigtigt at vende Flasken om og af og til ryste den svagt i denne Stilling, faaer man Gjæren til at falde ned paa Proppen, som man derpaa hurtigt tager af et Øjeblik, hvorved Gjæren drives ud af Trykket. Da ligeledes noget Viin og Kulsyre undviger, erstattes det ved en Paaheldning af Viin, hvortil nogle af cle andre Flasker benyttes, og ligeledes tilsættes paany noget Sukkerop- løsning, efter hvis Gjæring en ny Afpropning bliver nød- vendig, og Champagnen er da færdig. Den Sukkeropløsning, som ved Gjæring skal give 01, fremstiller man ved at udtrække Korn, hvis Indhold