Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

445 Varmegraden, som betinger Spiringen, derved forandrer sig. Det stemmer ikke med Maltgjørerens Interesse at lade Spiringen komme til Fuldendelse, saaledes, at de sidste Rester af Stivelse blive omdannede, da isaafald de første allerede ville være forbrugte som Næringsstof. Erfaringen har viist, at det rette Forhold er truffet, naar Rodspiren er henved halvanden Gang saa lang som Kornet selv. Kornet har da tabt efter Vægt omtrent 3 Procent, som ere medgaaede til Væxten, men samtidigt ere de ægge- hvideagtige Stoffer bievne omdannede, ere gaaede over i en opløselig Form, i hvilken de have den Evne at om- danne Stivelse til Sukker. Man har paastaaet, at der ved Spiringen er bleven dannet et nyt qvælstofholdigt Stof, den saakaldte Diastase, som skulde have den omtalte Egenskab; men man kunde maaskee antage, at de qvælstofholdige Stoffer virke som et Slags Gjærings- middel. Maltet bliver nu tørret enten i almindeligt Luft- træk eller ved Hjælp af varm Luft i de saakaldte Køller. Det spredes enten paa Metalsigter eller gjennemhullet Metalblik, gjennem hvis Huller man leder en Strøm af varm Luft. Opvarmningen maa gaae jevnt, at ogsaa Maltkornets Indre kan blive befriet for Fugtighed, forend dets Ydre bliver tørt og uigennemtrængeligt for Vand- dampene. Tillige maae Varmen ikke stige over c. 75° C., da en høiere Temperatur berøver Maltet dets sukker- dannende Egenskab. I enkelte Tilfælde drives dog Tør- ringen saa stærkt, at Maltet bliver branket og taber den nævnte Egenskab; men saadan Malt benyttes ogsaa kun som Tilsætning f. Ex. til Porter tor at give den en mørk Farve, ligesom i det Hele taget Øllets Farve letter sig efter Maltets. Strax efter Tørringen bliver Maltet befriet fra Rodtrevlerne ved en Harpning, og Operationen er da tilende, idet man blot kort Tid, førend det skal benyttes, enten knuser det melløin "V aiser eller maler det grovt, skraaer det, paa en almindelig Mølle.