Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

447 til den rette Varmegrad, har der uddannet sig to Me- thoder, som hver har sine Fortrin og Mangler, og som give et forskjelligt Product. Ved vort almindelige Hvidtøl saavelsom de engelske Ølsorter, Porter og Ale, foregaaer Mæskningen ved Paagydning af varmt Vand, som meddeler sin Varme til Malten, saaat Blandingen tilsidst faaer den rette Varmegrad. Hvor derimod Baierskøl fabrikeres, foretager man en Kogning baade af endeel af den indmæskede Malt og af endeel af Urten. Fra først af røres nemlig Maltet ud med den større Portion af det Vand, som skal bruges, i kold Tilstand, og Resten heldes kogende paa, hvorved Varmen stiger til nogle og tredive Grader. Senere øses den tykkere Deel af Mæsken ovei- i Bryggerkjedlen, hvor den bringes i Kog, saaat den ved atter at blandes med Tyndmæsken forhøier dennes Tempe- ratur endnu mere. Dette gjentages endnu engang, og tilsidst koges Tyndmæsken for sig og øses atter til- bage. Derved stiger Varmegraden til noget over 70° C. Førend vi kunne vurdere Betydningen af disse to Frem- gangsmaader, maa det bemærkes, deels at den saakaldte Diastase for bestandigt taber sin Evne til at danne Sukker, naar den opvarmes til Kogepunktet, men at den paa den anden Side ikke kan virke omdannende paa uopløst Stivelse, saaledes som den findes i Maltet, men at denne maa være tilstede i opløst Tilstand som Klister. Naar altsaa Tykmæsken koges, taber den i Maltkornene indeholdte Diastase sin sukkerdannende Evne, og det samme er Tilfældet med den, som findes opløst i Tynd- mæsken, naar denne koges. Men selve Kogningen gjør paa den anden Side en betydelig Mængde Stivelse op- løselig og altsaa istand til at paavirkes af Diastasen. Da nu den af Maltet dannede Diastase er istand til at om- danne meget mere Stivelse, end der findes i Maltet, vil der under Mæskningen i den ukogte Dee] af Mæsken findes Diastase nok til at omdanne den ved Kogningen