Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

448 opløselig gjorte Stivelse. Først naar efterhaanden hele Mæsken, baade den tykke Deel og Opløsningen, er bleven kogt, vil ingen Omdannelse længere kunne finde Sted, forud- sat at den stærke Varme er trængt ind til Maltkornets Inderste, og hele Virkningen vil i den resterende Tid af Mæskningen indskrænke sig ti], at Vandet bedre ud- trækker de opløseliggjorte Stoffer. Da imidlertid den fuldstændige Omdannelse af Stivelse ti] Sukker tager længere Tid, naar Diastasens Mængde er mindre, vil kun en Deel være naaet saa vidt, medens Resten kun er bleven omdannet til Dextrin og Gummi, som ligeledes ere op- løselige. Vi faae paa denne Maade en Urt, som inde- holder en stor Mængde opløste Bestanddele, Det viser sig tillige, at Urten, som er tilberedt ved Kognings- methoden, løber klarere fra Mæskens faste Dele, en Virkning, som riineligviis maa søges deri, at den i Maltet som i alt Korn tilstedeværende Æggehvide løber sammen ved Koghede og saaledes indeshtter og sammenbinder de faste Dele, som ellers vilde røres med ud i Vandet. Imod Kognings- og for Paagydningsmethoden kan man paa den anden Side anføre, at den sammenløbne Ægge- hvide vanskeliggjør Udtrækningen med Vand, ligesom ogsaa hele denne Frenigangsmaade er kostbarere og kræver mere Arbeide. I England bibeholder man Paa- gydningsmethoden uforandret ved de for dette Land ejen- dommelige Ølsorter, Porter og Ale, medens det baierske 01, som er fabrikeret ved Mæskens Kogning, er meget almindeligt udbredt i den største Deel af det nordeuro- pæiske Fastland, hvor den anden Methode dog anvendes jevnsides. Hvilken Freingangsniaa.de der end anvendes, lykkes det dog ikke at bringe alle de brugbare Bestanddele af Maltet i Opløsning. Mæsken, som bliver tilbage, udgjør i tør Tilstand omtrent en Trediedee] af det tørre Malts Vægt, altsaa langt mere end Skaller og de øvrige uop-