Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

451 og Ingefær, medens nogle, som Kokkelskorn, ligefrem ere giftige. Kogningen udføres i flade og fiirkantede Pander eller i runde og dybe Kjedler, som ogsaa benyttes ved Mæsk- ningen til Vandets eller Mæskens Kogning. Da den aromatiske Olie imidlertid er flygtig,, anvender man ogsaa en aldeles lukket Kjedel, og for at spare Varmen benytter man dens øverste hvælvede Deel, hvor Dampen samler sig, til Bund for en øvre Beholder, som hviler ovenpaa Kjedlen, og hvori man varmer koldt Vand eller tynd Urt, som vindes ved Paagydning afVand paa Mæsken, som har givet den stærke Urt, der koges. Vædsken i denne Beholder opvarmes saaledes deels umiddelbart ved Meddelelse fra selve Koge- kjedlen, deels derved, at man leder Dampene fra denne gjennem Rør op i Vædsken, hvorved de altsaa fortætte sig og afgive deres bundne Varme til denne. Naar man ved udtagne Prøver har overbeviist sig om, at Kogningen er færdig, tømmes Urten ud, idet man sier den fra Humlen gjennem Vidiefletninger eller en gjennemhullet Træ- eller Blikkasse. Urten har endnu ikke den for Gjæringen bedst passende Varmegrad og maa derfor n eds val es. Den heldes derfor ud i Svalebakker, som man gjør meget store og lave, fordi man saaledes forøger Vædskens Over- flade og dermed dens Berøringspunkter med den om- givende Luft. Urten, som kun staaer et Par Tommer høit, afkjøles deels ved den stedfindende Fordampning, som binder en betydelig Mængde Varme, deels ligefrem ved Berøringen med den ydre Luft. Den opvarmede og med Vanddamp mættede Luft maa med Lethed kunne skaffes bort derved, at man sørger for et luftigt Locale, som er forsynet med Jalousier til at aabne mere eller mindre for den friske Luft. Svalebakkerne maae at den Grund ligeledes sættes paa et kjøligt Sted, derfor helst udenfor Bryghuset, hvis Luft altid er varm og fugtig. Man vil af samme Grund indsee, at Vinteren bedre egner sig til 29*