Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

456 der findes, jo videre Gjæringen, som formindsker Sukker- mængden, skrider frem. Øllet, som for største Delen er befriet for Gjær, er ikke færdigt til Forbrug, men skal først under- kastes en Eftergjæring i Karrene. Da det nemlig er mættet med Kulsyre, vil det ved at henligge i de porøse Kar efterhaanden tabe noget af denne, medens den atmosphæriske Luft med sin Ilt vil trænge ind, hvorved Øllet, som omtalt, let kan begynde at underkastes en suur Gjæring. Hensigten med Eftergjæringen er derfor at vedligeholde en jevn Udvikling af Kulsyre, stærk nok til at erstatte Tabet, men ikke saa stærk, at der kom- mer Bevægelse i Massen, saa at Øllet bliver uklart ved at blandes med udskilt Gjær. Denne omhyggelige Regu- lering af Gjæringen opnaaer man ved at anbringe Fadene i Kjeldere med fuldkomment eens Temperatur, hvilket kun kan opnaaes dybt under Jorden eller i Klipper eller Volde. Ved 01, som skal forbruges strax, er dette unødven- digt, og man lader Øllet undergaae en kraftigere og kortere Eftergjæring paa Tønderne; ved Lagerøl ere Kjæl- derne derimod nødvendige, og da de ere meget kostbare, bidrage de betydeligt til Øllets Fordyring. For at ude- lukke Luften fra Karrene, udsmelter man disse ofte ind- vendigt med Harpix, som meddeler Øllet en eiendommelig Bismag. Øllet, som fremgaaer af de nævnte Processer, inde- holder altsaa, foruden Vand, som væsenlige Bestanddele Viinaand, Kulsyre og noget Sukker, som ikke er bleven adskilt ved Gjæring, og endvidere Dextrin (Stivelse- gummi). Stoffer, som findes i mindre Mængde, men dog ere eiendommelige for Øllet og ikke uden Betydning, ere det bittre Stof og den aromatiske Olie, som hidrøre fra Hamlen. Som oftest indeholder Øllet en ringe Mængde qvælstofholdige Stoffer og altid nogle mineralske Bestand- dele, som ere uddragne af Malten. Summen af alle de faste