Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

458 hos os. Den fineste Slags er Cognacen, som stammer fra hvid Viin, der har gjæret uden Skallerne og altsaa er befriet for den eiendommehge skarpe Smag, som hid- rører fra dem. Cognacen, og i det Hele taget Drue- brændevinen, er i frisk destilleret Tilstand temmeligt farve- fri og vilde holde sig saaledes, om den blev opbevaret i Glaskar; men i Almindelighed opbevares og forsendes den i Kar af Egetræ, af hvilket den da optager den Farve, som charakteriserer den. — Af 01 kunde man ogsaa vinde Brændeviin, men i Virkeligheden finder dette ikke Sted; thi med Øllet er der foretaget flere Operationer, som ikke vilde være nødvendige , naar Hensigten var at fremstille Brændeviin. Dertil hen- hører Tilsætningen af Humle, som er unødvendig, da der i Brændevinen ingen Gjæringsstoffei' findes; lige- ledes Filtreringen, da Destillationen godt kan udføres, uden at Urten skilles fra det Tykke, hvoraf den er vundet. I det Væsenlige falder dog Brændeviins- brænderens og Bryggerens Operationer sammen. Men medens Bryggeren udelukkende benytter Malt, anvender Brændevinsbrænderen blot Malt som Tilsætning enten til grovtmalet Korn eller rensede, kogte og knuste Kartofler, hvis Stivelseindhold da ved en Varmegrad af henved 70° C. omdannes til Dextrin og Sukker. Den tykke, varme Blanding af Vand, Malt og Korn eller Kartofler, den saakaldte Mæsk, bliver nu afkjølet til den for Gjæ- ringen passende Varmegrad, hvorpaa Gjæringen, som skal dele Sukkeret i Kulsyre og Viinaand, indledes. Er denne fuldført, staaer kun Destillationen eller den saakaldte Brænding tilbage, og man faaer da et Product, som maaskee blot kræver en Rensning for at blive en god Handelsvare. Et Destillee rappar at, saaledes som det benyttes i Chemikerens Laboratorium, bestaaer af det Kar, hvori Vædsken opvarmes, et Rør, som leder Dampene bort,