Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
459 og en Beholder, hvori Dampene atter afkjøles til Vædske. De samme tre Dele, skjøndt i en nogen anden Form, gjenfinde vi i Brænderiernes Destilleerapparat. Som det saae ud i tidligere Tid, og saaledes som det meget benyttes endnu, bestaaer det af en bred og flad Kjedel, hvori den afgjærede Mæsk anbringes. Da denne er til- bøielig til at blære sig stærkt op ved Opvarmningen paa Grund af de mange slimede Stoffer, den indeholder, saaat den kunde stige over og blande sig med den destillerede Brændeviin, maa man forsyne Kjedlens Laag med en saa- kaldet Hat, som har et stort Rumfang og altsaa frem- byder et stort Stigerum. Fra denne Hat føres Dampene gjennem et Rør over i et andet, livor de skulle afkjøles, det saakaldte Svalerør. Afkjølingen udføres her ved Hjælp af koldt Vand, til hvilket Dampene afgive den ved deres Fortætning friblivende Varme. Forat Fortætningen kan blive saa fuldstændig som muligt, inaae Dampene saa længe som muligt være udsatte for denne Afkjøling, hvorfor man anvender et langt spiraldreiet eller zigzag- formet Svalerør, som er heelt nedsænket i et Kar, fyldt med Vand. Koldt Vand heldes bestandigt paa gjennem en Tragt, som ender heelt nede ved Bunden, hvorfra det stiger tilveirs, efterhaanden som det bliver varmere og derfor mindre vægtfyldigt, indtil det tilsidst i dampende Tilstand løber ud af en Aabning foroven paa Siden af Karret. Naar Dampene ledes ind i Svalerøret foroven og ud forneden, vil netop det koldeste Vand virke der, hvor Fortætningen er skredet videst frem, saaat ogsaa de sidste Rester fortættes. Da Viinaanden koger ved 78° C., Vandet derimod ved 100° C., vil Kogepunktet for Blandingen af Viin- aand og Vand ligge desto lavere , jo mere Viinaand den indeholder. Anbragte man et Thermometer i en saadan Blanding, vilde man under Kogningen see Thermometret stige, og samtidigt vilde man ved Under-