Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

461 Ildstedet stryger hen under samme i Pilenes Retning, førend den træder ud i Skorstenen. Desuden findes der to Svaleapparater, G og E, hvor Svalingen udføres ikke ved Vand, men ved Viin, som fra Beholderen V løber ned paa Bunden af G, dernæst, efter at være noget op- varmet, foroven løber over i det andet Svaleapparat, hvor et Rør fører den ned paa Bunden. Paa denne Maade blivei’ Vinen foreløbigt opvarmet paa Dampenes Bekost- ning, og den flyder derefter af foroven gjennem det lange Rør ned paa Bunden af Kjedlen C, hvorfra den atter kan tømmes ud i Kjedlen A gjennem et med Hane forsynet Rør. Fra Kjedlen A kan den endeligt tømmes ud gjennem en Hane i Bunden, naar den er heelt berøvet sin Viin- aand. I den nederste Kjedel kommer altsaa Viin, som er mindre rig paa Viinaand og derfor maa opvarmes stærkere for at afgive Resten. Dette opnaaes netop ved, at den er anbragt umiddelbart over Ilden. Derved vil tillige meget Vand gaae over, men dette fortættes for Største- delen i den anden Kjedel, hvor Dampene først maae boble op gjennem Vædsken der, idet Destilleerrøret ender under Vædsken med en Slags Bruus. Da denne Kjedel nemlig kun opvarmes ved Spildevarme, er Varmegraden saa lav, at den største Deel af Vanddampene fortættes, medens Viinaanddampene gaae uforandrede over. Varmen behøver heller ikke at være saa høi, da Vinen endnu indeholder temmelig megen Viinaand, og saaledes koger ved en lavere Varmegrad. De Dampe, som udvikle sig fra denne Kjedel, ledes nu gjennem det mellemste af de tre Rør ind i det første Svaleapparats Spiralrør forneden. En- deel Vand, som er fordampet med, vil allerede her fortætte sig og ledes bort gjennem mindre Rør, som udgaae fra Spiralrørets enkelte Vindinger og løbe sammen i et eneste, som fører Vandet tilbage i Kjedlen C. Viinaanddampene gaae derimod videre og ledes foroven ind i det næste Svaleapparat, hvor de fortættes, da den omgivende Vædske