Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

462 er koldere. Den fortættede viinaandige Vædske samles da i Beholderen R. Man seer altsaa, hvorledes Apparatet paa en sindrig Maade bestandigt ligesom opsnapper de Vand- dampe, som ere destillerede med over, og fører dem til- bage derhen, hvorfra de kom. Apparatet har tillige den For- deel at kunne arbeide uafbrudt og bestandigt give et lige stærkt Product. Da Vinen opvarmes i Svaleapparatet, opnaaer man en Besparelse i Brændsel, idet Ilden fra Udstedet ellers maatte have udført dette directe. — Skal det samme Princip anvendes ved Destillationen af den almindelige danske Brændeviin, kræver den nogle Ændringer; saaledes maae Kjedlerne være forsynede med Høreapparater, torat ikke den tykke Mæsk skal brænde paa, hvor Flammen virker directe. Det, som bliver tilbage i Panden efter Destillationen, kaldes Bærme elier Spøl, og benyttes til Foder for Kreaturer, da det endnu indeholder adskillige nærende Bestanddele. Naar man istedetfor et efter det nye Princip bygget Apparat benytter en enkelt Kjedel med et almindeligt Svaleapparat, vedbliver man med Opvarmningen af Kjed- len, indtil al Viinaand er overdestilleret. Man faaer der- ved et Destillat, som bliver desto svagere, jo længere Destillationen har varet. Man opsamler derfor det først Overdestillerede for sig, da det baade er stærkere og renere end det Paafølgende. En Indblanding, som al- tid findes i Brændeviin, der er destilleret af Korn eller Kartofler, er den saakaldte Fus el olie, en farveløs Vædske, der bestaaer af de samme Grundstoffer som Viinaand, men i et andet Mængdeforhold, og ligeledes i chemisk Henseende er beslægtet med denne. Samtidigt med Viinaanden dannes den ved Gjæringen paa en hid- til ikke ganske forklaret Maade, og den destilleret over sammen med Brændevinen. Da den koger ved en høiere Varmegrad (132° C.) end Vandet, samler den sig imidler- tid navnligt i det sidste Destillat, hvor Varmen er steget