Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

464 strax underretter os om, hvormange Rumfang efter Pro- cent Viinaand Vædsken indeholder, eller som er forsynet med en engang vedtaget vilkaarlig Gradeinddeling, hvis Betydning er bekjendt. Hos os bruges saaledes mest et Alkoholometer af Glas med Grader efter Spendrup, hvor reen Viinaand viser paa 18°, Vand paa 0°. Jo mere Viinaand der tindes i Blandingen, som skal prøves, desto dybere vil Instrumentet synke, og et desto høiere Gradeantal vil Blandingen altsaa vise. Ved nøiagtige Be- stemmelser maa man imidlertid tage Hensyn til Brænde- vinens Varmegrad; thi Varmen udvider Vædsken, gjør den mindre vægtfyldig, saaat Instrumentet synker dybere og angiver en større Styrke end der egenligt tilkommer Blandingen. Instrumentet viser altsaa kun rigtigt ved den Temperatur, hvorved dets Inddeling er bestemt; er Varmegraden høiere, maa Styrkegraden, som Blandingen viser, formindskes noget, og omvendt. 1 det Øiemed ere saadanne Instrumenter forsynede med et Thermometer, hvorpaa ved hver Grad er noteret, hvormeget der skal trækkes fra eller lægges til, Størrelser, som maae være bestemte ved særegne Forsøg. Overstiger Blandingens Styrke ikke 50 Procent, kaldes den Brændeviin; er er den stærkere, benævnes den Sprit. Brændeviin, som viser 8° Spendrup, er en Blanding at omtrent lige Rum- fang Viinaand og Vand. Brændeviinsproductionen er her saavelsom i flere andre Lande gjort til Gjenstand for en Beskatning. Hos os udføres den saaledes, at der for hver Brænding betales 64 Skilling af hver Tønde, som Gjærkarret rum- mer. Selvfølgeligt kan en saadan Beskatning ikke ind- føres, uden paa flere Maader at faae Indflydelse paa Brænderiets Drift. Medens Bestræbelsen under fuldkom- ment frie Forhold vilde gaae ud paa at faae saamegen Brændeviin som muligt ud af en vis Mængde Sæd eller Kartofler, vil det med denne Beskatning for Øie være af