Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

466 hold af Viinaand med Destillatets Mængde og Styrke kan forvisse sig om, at ingen Svig er begaaet. Det er ind- lysende, at en saadan stadig Control er meget mere ge- nerende og ubehagelig end nogle enkelte uventede Be- søg af Toldvæsenet i Forening med de omtalte mindre Indskrænkninger. En tredie Beskatningsmaade, som synes tiltalende i første Øieblik, bestaaer i at beregne Afgiften efter Forbruget af Raastoffer, Kartofler og Sæd. Men da Raastoffets Værd bestemmes af de faste Stoffer, som det indeholder, og disses Mængde i Forhold til Vandmængden aldrig er eens, kan man ikke uden Uretfærdighed beregne Afgiften efter Vægt. Viinaanden binder det Vand, hvormed den er blan- det, med temmelig stor Kraft og tiltrækker ligeledes med Begjærlighed Vand, som det kommer i Berøring med. Dette er Grunden til den brændende Fornemmelse, man føler ved at smage paa stærk Viinaand; thi den til- trækker Vandet i Tungen paa dette Sted, ' og det varme Blod strømmer da til i Vandets Sted. Det er af denne Grund ligeledes vanskeligt at fremstille vand- fri Viinaand. En simpel Destillation er ikke til- strækkelig ; man maa blande den vandholdige Viin- aand med et Legeme, som har stor Tiltrækning til Vand, f. Ex. vandfrit svovlsuurt Kobberilte, Chlorcalcium eller brændt Kalk. Det Sidste egner sig navnligt dertil. Destilleret man nu, vi] den brændte Kalk holde Vandet tilbage, og Viinaanden gaaer ublandet over, om ikke ved den første, saa dog ved gjentagne Destillationer. Denne absolut vandfrie Viinaand benyttes dog sjeldnere paa Grund af dens høie Priis. Den mere eller mindre vand- holdige saakaldte Spiritus benyttes deels til Opvarmning i Lamper, deels som Opløsningsmiddel i Chemikerens La- boratorium. Den Viinaand, som benyttes til Fabrika- tionen af Liqueurer, maa ingen fremmede Bestanddele, hverken vellugtende eHer ildelugtende, indeholde. Li-