Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

467 queuren dannes nemlig ved Sammenblanding af Viinaand, Sukker og krydrede Stoffer i bestemt Forhold, og de sidstes rene Lugt og Smag vilde forstyrres ved de frem- mede Stoffer, Viinaanden kunde indeholde. Det vil være Enhver bekjendt, at 01 eller Viin ved at staae hen udsat for Luftens Paavirkning, f. Ex. i en slet tilproppet Flaske, bliver snur. Forandringen skyldes en Omdannelse af den tilstedeværende Viinaand, som ved at optage Ilt af Luften, bliver til Eddikesyre. Denne Omdannelse er Resultatet af en Slags Gjæring, idet den betinges af Tilstedeværelsen af qvælstofholdige Stoffer, hvis Virkning her som ved alle Gjæringer er mindre klar. Tillige udfordres den atmospliæriske Lufts eller Iltens Adgang under hele Processen, modsat den viinaandige Gjæring, hvor Lufttilgangen kun er fornøden i Begyndelsen. Den ydre Lufts Varme maa helst være c. 35° C. Viinaanden, som er sammensat af Kulstof, Brint og Ilt efter den chemiske Formel C4 II6 O2, om- dannes saaledes, at deels to Æquivalenter Brint ud- træde, idet de med Ilt danne Vand, deels to Æquiva- valenter Ilt optages, nemlig C4H6O2 + O4 = C4H4O4 4- 2 HO. Paa denne Maade tilberedes Eddike i det Store. Efterat Gjæringen er fuldført, er al Viinaand i Vædsken bleven omdannet til Eddikesyre, og den uklare Vædske klares enten ved Hjælp af Huusblas eller ved Filtrering, og man har da Viineddike eller Øleddike. Tager man reen Viinaand, mere eller mindre fortyndet, vil den ved at være udsat for Luften paa samme Maade ikke om- dannes til Eddikesyre, da Gjæringsstoffet mangler. Istedet- for Gjæringen kan der imidlertid indtræde en directe Iltning af Viinaanden, som dog først viser sig ret kjendelig, naar denne frembyder en stor Flade for Luftens Paavirkning. Dette opnaaer man ved at sprede Viinaanden jevnt over Høvlspaaner, Træstumper eller Trækul. I hosstaaende Figur sees det, hvorledes dette i Praxis udføres. Man har en 30*