Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
467
queuren dannes nemlig ved Sammenblanding af Viinaand,
Sukker og krydrede Stoffer i bestemt Forhold, og de
sidstes rene Lugt og Smag vilde forstyrres ved de frem-
mede Stoffer, Viinaanden kunde indeholde.
Det vil være Enhver bekjendt, at 01 eller Viin ved
at staae hen udsat for Luftens Paavirkning, f. Ex. i en
slet tilproppet Flaske, bliver snur. Forandringen skyldes
en Omdannelse af den tilstedeværende Viinaand, som
ved at optage Ilt af Luften, bliver til Eddikesyre.
Denne Omdannelse er Resultatet af en Slags Gjæring,
idet den betinges af Tilstedeværelsen af qvælstofholdige
Stoffer, hvis Virkning her som ved alle Gjæringer er
mindre klar. Tillige udfordres den atmospliæriske Lufts
eller Iltens Adgang under hele Processen, modsat den
viinaandige Gjæring, hvor Lufttilgangen kun er fornøden
i Begyndelsen. Den ydre Lufts Varme maa helst være
c. 35° C. Viinaanden, som er sammensat af Kulstof,
Brint og Ilt efter den chemiske Formel C4 II6 O2, om-
dannes saaledes, at deels to Æquivalenter Brint ud-
træde, idet de med Ilt danne Vand, deels to Æquiva-
valenter Ilt optages, nemlig C4H6O2 + O4 = C4H4O4
4- 2 HO. Paa denne Maade tilberedes Eddike i det
Store. Efterat Gjæringen er fuldført, er al Viinaand i
Vædsken bleven omdannet til Eddikesyre, og den uklare
Vædske klares enten ved Hjælp af Huusblas eller ved
Filtrering, og man har da Viineddike eller Øleddike. Tager
man reen Viinaand, mere eller mindre fortyndet, vil den
ved at være udsat for Luften paa samme Maade ikke om-
dannes til Eddikesyre, da Gjæringsstoffet mangler. Istedet-
for Gjæringen kan der imidlertid indtræde en directe Iltning
af Viinaanden, som dog først viser sig ret kjendelig, naar
denne frembyder en stor Flade for Luftens Paavirkning.
Dette opnaaer man ved at sprede Viinaanden jevnt over
Høvlspaaner, Træstumper eller Trækul. I hosstaaende Figur
sees det, hvorledes dette i Praxis udføres. Man har en
30*