Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Beklædningsstoffer. Vore Beklædningsstoffer skylde deels Planteriget, deels Dyreriget deres Oprindelse. Ulden udgjør den natur- lige Beklædning for adskillige Dyr, og Silkespindet skyldes Larven af en Sommerfugl, som deraf danner sig sin Puppe, medens den raae Bomuld omslutter Bomulds- plantens Frø, og Hørren og Hampen udgjør Basten i de tilsvarende Planter. Alle disse Raastoffer kræve før deres Anvendelse en Rensning. Derpaa skrides til Spindingen, hvorved de forskjellige Slags Garn frem- stilles, som ved Vævning atter fabrikeres til Tøier. Dyrkningen af Hør pl an ten saavelsom Faareholdet var allerede langt tilbage i Oldtiden almindeligt udbredt over Landene, saaat Uldtøier og Lærredsstoffer ligesaa almindeligt benyttedes til Klædninger. Silkens og Bom- uldens Hjem kunne vi derimod spore i det fjerne Østen. Allerede et Par Tusind Aar før vor Tidsregning var Silkeindustrien ganske almindelig i China, hvor man saae Keiserinderne med deres Hofdamer beskjæftige sig med at pleie Silkeorme, afhaspe Coconnerne, tvinde Traaden og væve Silketøier. Paa den anden Side maa Indien betragtes som Bomuldens Hjem, og allerede de første Historieskrivere berette, at de gamle Indiere gik klædte i Bomuldstøier, medens deres Naboer, Babylo- nierne, brugte Uldtøi og Lærred. Fra China og Indien førte Handelens Gang Kundskaben om Silkens og Bom- uldens Behandling jevnt men langsomt videre mod Vest, først til Lilleasien og derpaa til Middelhavslandene.