Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

SANDFLUGTENS DÆMPNING I TISV1LDEEGNEN 17 anden Maade blev forbunden til at blive alene ved Sandflugtens Dæmpning og ikke befatte sig med andre Slags Ting; det vilde være ønskeligt, om Kongen gav ham en alvorlig direkte Befaling.1 Dette skete da ogsaa; men hvad enten Røhl har rettet sig der- efter eller ikke, var hans Stilling undergravet, og allerede i Begyn- delsen af 1738 blev Egnens Birkedommer sendt til ham for at med- dele ham, at han var afskediget og skulde forlade Stedet. Han satte sig forbitret paa Bagbenene og nægtede at aflevere noget, førend han mundtlig havde talt med Kongen; Gaarden havde han ladet opbygge for sine egne Penge, og den vilde han ikke forlade, førend han havde faaet Godtgjørelse af Kongen for sine Bekostninger paa den.2 Hvorledes dette nu blev nærmere ordnet, skal ikke her under- søges. Hovedsagen, hans Afskedigelse, var en afgjort Sag. Han fik en aarlig Pension paa 200 Rdlr. for Livstid. Det er naturligvis muligt, at Røhl efterhaanden har udviklet sig saa uheldig, at Regeringen med Rette fjærnede ham; men man kan dog ikke andet end finde, at hans Fortjenester af Sandflugtens Dæmpning vare saa store, at man maatte ønske, at han havde faaet en blidere Behandling. Det skurrer slemt, naar, da netop i Aaret 1738 Monumentet blev rejst i Anledning af Sandflugtens lykkelige Bekæmpelse, den sidste Linie af Jørgen Friis’s Indskrift kom til at lyde, som før blev sagt: Og Røhl, som vel fortjent, er lønnet for sin Møje.3 Det vilde være interessant, om man kunde vide noget bestemt om, hvorledes det saa ud her i Tisvildeegnen, da Regeringen 1738 holdt Sejren ior vunden; men vi kunne kun danne os nogle ret 1 Rentek. Forestill. Prot. 4. Maj 1737. 2 Lille Pakke: Flyvesandet i Kronborg vedrørende Akter 1735—93. Indbe- retning fra Birkedommer Søren Michelsen 14. Febr. 1738. 3 Om Røhls senere Liv henviser jeg til Professor A. Oppermanns Artikel om ham i Biografisk Lexikon XIV, 479. 2