Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

I 8 EDVARD HOLM: ubestemte Forestillinger derom. Den Del af Arealet, der var bleven frelst fra at blive ødelagt, er naturligvis nu som tidligere bleven dyrket af Bønderne, af hvilke de i Tibirke havde faaet nye Gaarde. Selve Sandegnen, der nærmest har svaret til det nuværende, 2;oo Tdr. Land store Tisvildehegn, har formodentlig mest haft Lighed med en Klitegn, saadan som en af vor Tids vestjydske. Den har været i højeste Grad ujævn; paa sine Steder med ret anselige Høje som de i vore Dage vel kjendte Frøbakke, Raabjerg, Harehøj o. a. Det har for største Delen været Hjelme og Marehalm samt paa ad- skillige Steder det paa Tuerne voxende Græs, der har givet Plante- væxten sit Præg; men tillige havde Røhl, som allerede nævnt, for- søgt Plantning af Træer. Han har selv paastaaet, at han med egen Haand havde plantet 10,000 Ege og 14,000 Bøge samt utallige Gran- træer og Fyrretræer. Lad saa være, at han maaske har taget Mun- den vel fuld, saa maa hans Plantninger paa sine Steder have givet Afvexling i Vegetationen, og længst imod Øst har der rimeligvis holdt sig nogle Levninger af tidligere Skov. Med 1738 er Æmnet for dette Foredrag udtømt. Der skal kun siges et Par Ord om den følgende Tid. Hvad der var vundet fra Sandet, vedblev man naturligvis i bogstavelig Forstand at holde fast paa. Man har til sine Tider været forplaget af Storme, og Vildtet omtales jævnlig som gjørende ret betydelig Skade; men det kom man dog over. Forsøget med Træplantning blev i det mindste omtrent 1750 gjentaget med en Del af de mest forskjellige Træ- sorter; men i Hovedsagen maa Egnen have bevaret det Præg, den havde faaet omtrent 1738. Naturligvis havde det sin store Betyd- ning, at Spørgsmaalet om Sandflugtens Dæmpning var blevet løst, og det blev hurtig til Gavn for nærliggende Egne, dels ved Frederiksværk, dels Øst paa langs Kysten benåd Hornbæk til, hvor man ligeledes, om end heldigvis efter en langt mindre Maalestok, kjendte til Sand- flugt. Men hvad der er ganske interessant, det blev ogsaa bekjendt i Udlandet, at der ved Tisvilde var udrettet noget betydeligt. Man har saaledes et Brev fra I. H. E. Bernstorff af i?6; til den daværende Amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter, den yngre