Om Hastighedsforøgelse Ved Baade Og Mindre Skibe

Baad, der kun kræver et meget ringe Tryk, vi] samtlige 40 cbm. pr. Minut kunne benyttes. Denne Trykluft faas uden Bekostning og vil vistnok være tilstrækkelig under almindelige Forhold. Da Forbrændingsmotorer endnu kun undtagelsesvis bygges til Skibs- brug i Størrelser paa over 1000 Hestekræfter, er i foranstaaende Eksempler regnet med Dampmaskiner, uden at der i det samlede Kraftforbrug er med- regnet Arbejdet ti] Fremstilling af den nødvendige Trykluft. Dette Arbejde vil dog for de nævnte Baade med det forholdsvis ringe Dybgaaende og Duft- tryk ikke blive saa overmaade stort i Sammenligning med Fremdrivnings- maskineriets. Degnes for den 480 tons Baad et Forbrug af 600 m3 Luft pr. Minut, giver dette med en Lufthastighed af 20 m. pr. Sekund et Udstrøm- ningsareal af 0,5 m2 under Baadens Agterende eller om Baaden er formet som kig. 13 14 en Luftkanal under Baadens flade Agterende (| Baad- bredde) af 100 mm. Højde. Denne Luftmængde vi] med Centrifugalblæser ved et Tryk af 0,8 m Vandsøjle kræve et Arbejde paa ca. 200 H K I maalt paa en med Blæseren direkte koblet Dampmaskine. Selv om den antagne Udstrømningshastighed 20 m pr. Sek. (i Forhold til Baaden) vil overskrides ved højere Hastigheder og naa den dobbelte Værdi eller endnu mere, synes paa den anden Side en stadig Højde af Ud- strømningsarealet paa 100 mm. at være alt for højt ansat i hvert Fald under nogenlunde rolige Vandforhold. En Sag af største Vigtighed er naturligvis Baadens Forhold i høj Søgang. Her er særlig to Spørgsmaal, som paatrænger sig : Baadens Kræng- ningsstabilitet og Luftmængden, som skal anvendes for at vedligeholde Tryk- ket under Baaden. Det ses let, at samtlige Former for Trykluftbaade i nor- mal Stilling har mindre Krængningsstabilitet end den almindelige Baad. Paa den anden Side vil det ogsaa indses, at Trykluftbaaden ikke kan paa- virkes saa voldsomt til Krængning som den almindelige Baad, idet Vand- fladen under Luftrummet kan hælde meget betydeligt fra Side ti] Side, uden at Opdriftstrykket væsentligt forandres. Skulde Baaden alligevel krænge stærkt, vi] Trykluften slippe ud, saaledes at en Fare for ligefrem Væltning næppe er større end ved en almindelig Baad. En nærmere Un- dersøgelse heraf viser, at en Baad af Form som Fig. 15—18 er sikrest, idet Tyngdepunktet her ved Anbringelse af Drivmaskiner og Skrueaksler i de to Sideskibe let kan bringes saa langt ned. som der kræves. Vedligeholdelsen af Lufttrykket under Baaden har sikkert større Be- tydning. I meget høj Søgang vil et stadigt Tryk af samme Størrelse næppe kunne vedligeholdes. Der kan dog træffes saadanne Foran- staltninger, at Trykket selv ved temmelig høj Søgang kan holdes nogen- lunde konstant og for Baade, som ofte skal sejle i høj Sø. kan vælges For- mer, saaledes at Baadens Fart uden Lufttryk ikke bliver væsentlig mindre end for en almindelig Baad. Det fremgaar, som før nævnt, af Tabellerne og Kurverne Fig. 21—22, — 21 —