Om Hastighedsforøgelse Ved Baade Og Mindre Skibe
Forfatter: H. P. Dinesen
År: 1909
Forlag: Martius Truelsens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 24
UDK: 699.21
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
de tilsvarende Komposanter agter virker i samme Retning som denne.
Kaldes Summen af de paa Forenden virkende langskibs Komposanter A,
Summen af de paa Agterenden virkende a. faas den resulterende Mod-
stand som hidrører fra Vandfortrængningen at blive :
M2 - A — a.
Ved Stilstand er A = a; A har da sin mindste og a sin største Værdi.
Her skal ikke nærmere beskrives de Forsøg, som er udførte til Be-
stemmelse af den absolute Værdi af A og a under forskellige Forhold men
kun anføres nogle Resultater. Sammenlignet med M2 har Forendens Form
og Tilspidsning større Indflydelse paa A ved højere Hastighed end ved
lavere, medens Agterendens Tilspidsning har størst Indflydelse paa a ved
lavere Hastigheder. A vil for alle Forendeformer vokse med forøget Ha-
stighed, medens a kun kan aftage fra Værdien ved Stilstand ti] en Mini-
mumsværdi henimod 0, hvilket indtræder naar Hastigheden bliver saa stor,
at der fremkommer et Hulrum i Vandet bag Legemet. Indenfor dette
Hulrums Grænser er Agterendens Form temmelig uden Betydning, da den
kun indvirker lidt paa a. Den Hastighed, hvor a naar sin mindste Værdi,
forøges med Vanddybden, hvori Legemet befinder sig.
Ved højere Hastigheder er M2 saaledes hovedsagelig bestemt ved A
og hermed af Forendens Form og Tilspidsning, medens a og Agterendens
Form har mindre Betydning.
Ved Legemer, som bevæges paa Vandoverfladen og er delvis nedsæn-
kede i Vandet, vil Forholdene vise sig noget anderledes. De tva>rskibs Kom-
posanter, som paa et helt nedsænket Legeme kan bringes til at ophæve
hinanden, vil ved et paa Overfladen flydende skibsformet Legeme resultere
i, at den opdrivende Kraft forøges paa Forenden og formindskes paa Ag-
terenden.
Bevæges et Legeme af Form som et Parallelepipedum Fig. 2 vil
Vandet ved Forendens Tryk stige noget, løbe udenom de forreste Hjørner
Fig- 2.
agterefter og sluttelig løbe sammen bag Legemet, idet den oprindelige Vand-
højde dog først naas noget bag dette. Paa Grund af det Rum med lavere
Vandstand (og mindre Trykhøjde), som findes bag Legemet, vil Vandet
under dette særlig henimod Agterenden strømme agterefter, hvorved det
opdrivende Tryk formindskes og denne Ende sænkes.
Et Skib, som vist i Stilstand i Fig. 3, i Fart i Fig. 4, vil udvise lig-
- 4 -