Om Hastighedsforøgelse Ved Baade Og Mindre Skibe

nende Forhold. Forenden vil her paa Grund af opadvirkende Trykkompo- santer løftes, medens Agterenden sænkes. Det vil ligeledes her vise sig, at Trykket A tiltager ved forøget Hastighed, medens a aftager. Her maa dog bemærkes det særlige Forhold, at med a’s Formindskelse aftager ogsaa det opdrivende Tryk paa Agterenden, hvoraf følger, at Skibet synker dy- bere, og A bliver større. Selv om derfor Agterskibets Form er uden større Betydning for Drivtrykket a, har den dog en betydelig Indflydelse paa Agterskibets Nedsænkning og herved paa A og Modstanden M2. Vand- strømningen agterefter og hermed Samkningen vil forøges med voksende Hastighed, indtil en vis Grænse og derefter aftage, idet den Vandmængde, som bevæges agterefter, ikke alene er bestemt ved Trykforskellen men ogsaa af Tiden. Af det ovenfor anførte indses let, at det for Baade med stor Hastig- hed og ringe Dybgaaende er af allerstørste Vigtighed at give Forenden meget slanke Linier for at formindske A og hermed M2 til det mindst mu- lige, medens man for Agterenden omtrent kan lade a ude af Betragtning og her kun tage det Hensyn, at A ved større Hastigheder forøges saa lidt som muligt. 1 samme Betning viser nyere Udførelser af hurtigløbende Motorbaade, idet den under Vandet værende Del af Baaden er omtrent tetraederformet, hvorved alle Bestræbelser gaar ud paa at formindske A, medens Agterenden udføres bred og flad, ofte med Bunden forlænget ag- terud for at formindske Vandstrømningen agterefter og hermed Nedsænk- ningen. Efter Middendorf haves for slanke Skibe CM £ jg. B. v» |'BS + k2.1? hvori M2 er Fortrængningsmodstanden i kg. er det største nedsænkede Spantareal v Hastigheden i m pr. Sekund 5