Om Hastighedsforøgelse Ved Baade Og Mindre Skibe

L Skibets Længde i m. B „ største Bredde i Vandlinien i m. kj en Koefficient afhængig af Forholdet mellem Skibets Længde og Hastighedens Kvadrat altsaa af k2 en Koefficient afhængig af Forholdet B (Se f. Ex. Hiitte XX, II Side 688—90). Disse Modstande danne tilsammen den egentlige samlede Skibsmod- stand. Kaldes denne M faas saaledes : M = MX + Ma (3) Men desuden findes ved Skibe med mekanisk Drivkraft et Tab, som fremkommer ved Fremdrivningsmidlets Arbejde i Vandet, og som derfor maa medregnes. Drivskruen, som mest anvendes, frembringer saaledes en Formindskelse af det fremdrivende Tryk a. Den kaster endvidere Vandet agterefter med en betydelig Hastighed og sætter det i en omdrejende Be- vægelse, hvorved en Del Kraft gaar tabt for Fremdriften, uden paa nogen Maade at komme til Nytte. Dette indgaar hos Middendorf i Formlen hvori KKE er den Hestekraft, som afgives ti] Skruenavet og f er Skruens eller Skruernes Diskareal. Den indicerede Hestekraft H K I som maales i Drivmaskinens Cylindre faas af HKI = n. HKE. (5) (hvori n gældende for Dampmaskinen faas af Middendorfs Tabel Hiitte XX II Side 690). Disse Formler, som er i ganske god Overensstemmelse med Erfaringen, viser, at den Hestekraft, som kræves til Fremdrivningen af et Skib, vokser overordentlig i Forhold til Hastighedsforøgelsen. Der er derfor i Tidens Løb fremkommen et stort Antal Forslag til Formindskelse af Skibsmodstandene. Jeg ska] her kun nævne det, som danner det oprindelige Grundlag for den følgende Udvikling. Det ud- gaar fra den fuldstændig rigtige Forudsætning, at et Legeme ved Bevægelse i Luft lider en langt mindre Modstand end ved Bevægelse i Vand. For omtrent 25 Aar siden lod den berømte svenske Ingeniør G. de I-aval — Dampturbinens og Centrifugens Opfinder — udføre Forsøgsbaade, hvor- ved denne Tanke forsøgtes virkeliggjort, idet Modstanden tænktes formind- sket ved at omgive hele Baaden med en Luf tkappe, saaledes at dens Bund — 6 —