Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918

9 Overskud af brændbar !Gas. Antændelseshastigheden; vok- ser jævnt fra den lavere Grænse til et Maksimum udover den teoretiske Grænse og aftager derfra atter til den øvre Eks- plosionsgrænse. Den største Antændelseshastighed falder aldrig sammen med den teoretiske Blanding. Grunden til disse forskellige Eksplosionsomraader ligger tildels i Gasarternes kemiske Natur, men navnlig i den Mængde Ilt, som er nødvendig til Forbrændingen; desto me- re Ilt, der udkræves, desto lavere bliver i Almindelighed den øvre Eksplosionsgrænse. Ved den ideale Forbrænding af en Kulbrintegas skulde alt Kulstoffet forbrænde til Kulsyre og al Brinten forbrænde til Vand. Dette sker nu ikke, fordi der under Forbrændin- gen udvikles Varme, som bevirker en Dissociation, hvorved der bl. a. opstaar Kulilte, Brint og Metlian. Disse Forbindel- ser tilligemed eventuelt Svovlsyrling og Svovlsyre vil derfor altid findes i Eksplosionsmotorernes Udblæsningsgas. Ved tilstrækkelig høje Temperaturer kan der ogsaa opstaa Kvæl- stofilter, og disse Forbindelser kan have visse skadelige Ind- virkninger paa Motorens Metaldele, hvorom mere senere. Endvidere kan der| ved Forbrændingen opstaa mindre Mængder Acetylen, som atter under Indvirkning af Kulilte og Kulsyre ved de høje Temperaturer kan udskille rent Kulstof, og heraf forklares maaske for en Del Soddannelsen i Motor- cylinderen. Motorernes Nyttevirkning af Brændselsstoffet udgør ved Eksplosionsmotorer kun 20—25 %, ved Dieselmotorer 30—33 %. Resten gaar tabt gennem Afkøling (Kølevand, Udstraaling, Afledning), med den varme Udblæsningsgas (300 til 500 0 C) og endelig ved den ufuldstændige Forbrænding, som bevir- ker, at der altid er brændbare Bestanddele i Udblæsnings- gassen. De vigtigste Motorbrændselsstoffer kan efter deres Op- rindelse inddeles i tre Hovedgrupper, nemlig: Destillater af Stenolie, Destillater af Tjære og Sprit. Hertil kommer Blandinger af Brændselsstoffer fra disse tre Hovedgrupper, forskellige Tilsætninger samt endelig visse særlige Stoffer, som man først i den allersidste Tid er begyndt at gøre Forsøg med.