Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918

Forfatter: F. Schmitto

År: 1918

Forlag: Nordisk Motor-Forlag

Sted: København

Sider: 39

UDK: 665.92 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000195

Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
I 10 i Jeg skal nu omtale hver af disse Grupper for sig og be- I gynder da med Stenolie destillaterne. i Stenoliens Udnyttelse daterer sig fra 1859, da Drake bo- 8 rede den første store Petroleumskilde i Titusville i Pennsyl- I vanien. I Stenolie findes først og fremmest i De Forenede Stater S (Pennsylvanien og New York, Ohio og Indiana, Illinois og a Texas, Kalifornien og Mexiko.) Et andet, fra Oldtiden be- a kendt Findested er Baku i det sydøstlige Hjørne af Kauka- I sus, hvor Udvindingen begyndte 1872. Endvidere i Rumæ- g nien og Galizien, i Hollandsk Ostindien (Sumatra, Java, Bor- ■ neo), Britisk Ostindien (Birma) og i Japan. Desuden findes ■ mindre Stenoliekilder under Drift i flere andre Lande. 5 Stenolieindustrien fik et vældigt Stød fremefter ved John I D. Rockefeller, som allerede i Midten af 50’erne forenede de S elleve Tolvtedele af Raffinaderierne i »Standard Oil Co.« I S 1870 havde dette Selskab en Kapital paa 1 Million Dollars, i B 1881 var Kapitalen vokset til 70 Mill., og nu er den 100 Mill, i Dollars. Foruden af Standard Oil Co. beherskes Verdens- a markedet i Stenolieprodukter ogsaa af »Koninklijk Neder- 9 landsche Petroleum Maatschappij«, ogsaa kaldet »Royal ■ Dutch«, af den »europæiske Petroleums-Union« (indtil Kri- S gens Udbrud væsentlig tysk Kapital) og af »Burmah Oil Co.« 9 Fordelingen af Stenolieproduktionen i de forskellige Lan- » de fremgaar af følgende Tabe], hvor de producerede Mæng- S der er angivet i Tusinde Tons. ra Hvad angaar det endnu eksisterende Verdensf orraad af H Stenolie, foreligger ingen bestemte Oplysninger. Den almin- H delige Mening er, at det ikke er særligt stort, og at det vil B være udtømt inden en forholdsvis meget kort Tidsfrist. An- ■ sete Forskere hævder, at hvis der ikke opdages meget store B Stenolielejer i endnu ukendte Egne i det indre af Asien, n Afrika, Australien og Sydamerika, vil Jordens Stenoliekilder H være udtømte 'i Løbet af ca. 100 Aar, i bedste Fald indenfor B det dobbelte Tidsrum. B Til direkte Forbrænding egner den raa Stenolie sig kun, XR naar den har højere Flammepunkt. Saaledes kan f. Eks. ga- fl lizisk Stenolie ikke uden videre anvendes til Lokomotivfy- S ring paa Grund af dens store Benzinindhold, som først maa H fjærnes ved brudt Destillation, s.k. »Fraktionering« indtil 150 MM■MmHCUOBBSOnnHWMUHMnnmnmsHiwmRRnmnwHanximmivmmnaiznnsd