Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918
Forfatter: F. Schmitto
År: 1918
Forlag: Nordisk Motor-Forlag
Sted: København
Sider: 39
UDK: 665.92 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000195
Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I 10
i Jeg skal nu omtale hver af disse Grupper for sig og be-
I gynder da med Stenolie destillaterne.
i Stenoliens Udnyttelse daterer sig fra 1859, da Drake bo-
8 rede den første store Petroleumskilde i Titusville i Pennsyl-
I vanien.
I Stenolie findes først og fremmest i De Forenede Stater
S (Pennsylvanien og New York, Ohio og Indiana, Illinois og
a Texas, Kalifornien og Mexiko.) Et andet, fra Oldtiden be-
a kendt Findested er Baku i det sydøstlige Hjørne af Kauka-
I sus, hvor Udvindingen begyndte 1872. Endvidere i Rumæ-
g nien og Galizien, i Hollandsk Ostindien (Sumatra, Java, Bor-
■ neo), Britisk Ostindien (Birma) og i Japan. Desuden findes
■ mindre Stenoliekilder under Drift i flere andre Lande.
5 Stenolieindustrien fik et vældigt Stød fremefter ved John
I D. Rockefeller, som allerede i Midten af 50’erne forenede de
S elleve Tolvtedele af Raffinaderierne i »Standard Oil Co.« I
S 1870 havde dette Selskab en Kapital paa 1 Million Dollars, i
B 1881 var Kapitalen vokset til 70 Mill., og nu er den 100 Mill,
i Dollars. Foruden af Standard Oil Co. beherskes Verdens-
a markedet i Stenolieprodukter ogsaa af »Koninklijk Neder-
9 landsche Petroleum Maatschappij«, ogsaa kaldet »Royal
■ Dutch«, af den »europæiske Petroleums-Union« (indtil Kri-
S gens Udbrud væsentlig tysk Kapital) og af »Burmah Oil Co.«
9 Fordelingen af Stenolieproduktionen i de forskellige Lan-
» de fremgaar af følgende Tabe], hvor de producerede Mæng-
S der er angivet i Tusinde Tons.
ra Hvad angaar det endnu eksisterende Verdensf orraad af
H Stenolie, foreligger ingen bestemte Oplysninger. Den almin-
H delige Mening er, at det ikke er særligt stort, og at det vil
B være udtømt inden en forholdsvis meget kort Tidsfrist. An-
■ sete Forskere hævder, at hvis der ikke opdages meget store
B Stenolielejer i endnu ukendte Egne i det indre af Asien,
n Afrika, Australien og Sydamerika, vil Jordens Stenoliekilder
H være udtømte 'i Løbet af ca. 100 Aar, i bedste Fald indenfor
B det dobbelte Tidsrum.
B Til direkte Forbrænding egner den raa Stenolie sig kun,
XR naar den har højere Flammepunkt. Saaledes kan f. Eks. ga-
fl lizisk Stenolie ikke uden videre anvendes til Lokomotivfy-
S ring paa Grund af dens store Benzinindhold, som først maa
H fjærnes ved brudt Destillation, s.k. »Fraktionering« indtil 150
MM■MmHCUOBBSOnnHWMUHMnnmnmsHiwmRRnmnwHanximmivmmnaiznnsd