Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918

12 følgende Raffinering. Ved den brudte Destillation kan mån ganske vist ikke skille de enkelte Kulbrinter fuldstændigt fra hinanden, men man samler dem dog i karakteristiske Grupper, foreløbig fem Hovedgrupper. 1: Raabenzin, koger indtil 150°; Vægtf. 0,65—0,77 2: Lyspetroleum, koger mellem 150—300°; Vægtf. 0,75—0,87. 3: Gasolie, koger mellem 300—350°; 4: Smøreolie, koger over 350°; Vægtf. 0,87—0,95. 5: Resier: sort Begharpiks, ogsaa kaldet Goudron ell. Asfalt. Efter Findestedet er Stenoliens Indhold af disse Bestand- dele meget forskelligt. TABEL III: Sammensætning af Stenolie fra forskellige Findesteder. Stenolie fra Vægtfylde Benzin Lys- petroleum og Gasolie Smøreolie og Rester Pennsylvanien. . Galizien Ohio Baku 0,79—0,82 0’82 0,90 0’80 0’90 0’83 0’90 10—20 % 5-20 % 10—20% 2-10 °/o 55—70% 35—50 % 30—40 °/0 25—35 % O O O O o o o o O lQ O CM lQ O 1 1 1 1 O O 1O o r-H CO CO LQ Raffineringen foregaar ved Blanding med koncentreret Svovlsyre, som virker sulfonerende og iltende. Derefter neu- traliseres med fortyndet Natronlud, hvorved Syrerne fj øernes, og endelig udvaskes grundigt med Vand. Benzinen er den Fraktion af Stenoliedestillatet, som gaar over indtil 150 0 C. Dens Sammensætning er noget forskel- lig efter Findestedet, og dertil kommer, at Raffinaderierne ved at bryde Destillationen paa flere Punkter før de 150 0 fremstiller en Række Benziner med forskellig Vægtfylde, som atter ved at blandes sammen i forskellige Forhold giver nye Rækker af Handelsbenziner. Saaledes gælder for galizisk Benzin følgende Skala.