Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
106 Vand i, men kun til at holde det kogte Vand kogende i nogen Tid, da kan Rensningen foretages sjeldnere. Ved Thekjedlers Rensning lader man Syre- blandingen gjentagne Gange løbe gjennem Tuden i et Kar og gyder det atter tilbage i Kjedlen. Saalcenge der er Steen i Karrene, blive Karrene ikke angrebne af den fortyndede Syre; men naar Kalksaltcne ere opløste, maa Karrene hurtigt nogle Gange Udskylles med reent Vand. Dette Vand astappes gjennem Hanen eller Tuden for at rense disse. Før man havde emaillerede Gryder benyttedes oftere end nu Kogekar af Porcellain. Saadanne Kar, som ere stærkere end de skrøbelige Jydepotter og lettere at holde rene, maa opvarmes og askjples med For- sigtighed. Til Ophedningen bør kun anvendes Ild af Gløder, men ikke Flammeild. Under selve Kogningen tør man ikke gyde kolde Vædsker, f. Ex. Vand, Dl, eller Mælk, i dem; behsves saadanne Tilsætninger bpr Vandet eller Mælken være varm og tilsættes under jevn Omrpring. Efter Brugen renses Karret Uden at skjcenke kogende Vand i det. Behøves Andet end lidt lnnkent Vand, vil lidt Soda og en let Skuring med Aske være tilstrækkeligt.