Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
114 Som Middel til at frembringe en livlig grøn Farve paa Spinat, Snittebønner, Kaal o. s. v. kan man anvende lidt Sodaoplpsning. Som Middel til at udtrække Kaffe og The fuldstændigere, end det fleer ved reent kogende Vand, kan man ligeledes med For- deel anvende Soda. Ikke mindre fordeelagtigt er det ved mange Lejligheder at benytte Soda til at gjpre Plantesafter mindre sure. Saften af Stikkelsbær, Ribs, Solbær o. s. v., som anvendes til Suppe eller Grød, er ofte altfor sur; istedetfor at opspcede den med Vand, hvorved dens aromatiske Smag betydeligt formindskes, gjør man vel i at sætte noget Soda til. Herved gaaer man stkkrest frem paa følgende Maade. Den sure Saft deles i to lige store Dele; til den ene gydes langsomt og under stadig Omrpren saa længe Sodaopløsning, indtil den sure Smag af Saften er forsvunden. Herved fremkommer samtidig en mørkere, grønlig-sort Farve. Denne Uskjønne Farve forsvinder, naar den anden Deel af Saften tilgydes og for at sode den saaledes erholdte Saft behørigt, bruges meget mindre Sulker end ellers vilde være nødvendigt. Til Opbevaring af Mælk og Fløde kan ligeledes lidt, men kun lidt Sodaøplssmng benyttes. I alle ovennævnte Tilfælde gjpr man rigtigst i at benytte en Oplysning af en bestemt Vægt Soda i