Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Som Middel til at frembringe en livlig grøn
Farve paa Spinat, Snittebønner, Kaal o. s. v. kan man
anvende lidt Sodaoplpsning. Som Middel til at
udtrække Kaffe og The fuldstændigere, end det fleer
ved reent kogende Vand, kan man ligeledes med For-
deel anvende Soda. Ikke mindre fordeelagtigt er det
ved mange Lejligheder at benytte Soda til at gjpre
Plantesafter mindre sure. Saften af Stikkelsbær,
Ribs, Solbær o. s. v., som anvendes til Suppe eller
Grød, er ofte altfor sur; istedetfor at opspcede den
med Vand, hvorved dens aromatiske Smag betydeligt
formindskes, gjør man vel i at sætte noget Soda til.
Herved gaaer man stkkrest frem paa følgende Maade.
Den sure Saft deles i to lige store Dele; til den
ene gydes langsomt og under stadig Omrpren
saa længe Sodaopløsning, indtil den sure Smag
af Saften er forsvunden. Herved fremkommer
samtidig en mørkere, grønlig-sort Farve. Denne
Uskjønne Farve forsvinder, naar den anden Deel af
Saften tilgydes og for at sode den saaledes erholdte
Saft behørigt, bruges meget mindre Sulker end ellers
vilde være nødvendigt.
Til Opbevaring af Mælk og Fløde kan ligeledes
lidt, men kun lidt Sodaøplssmng benyttes.
I alle ovennævnte Tilfælde gjpr man rigtigst i
at benytte en Oplysning af en bestemt Vægt Soda i