Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

11 mælk*) fremkommer ved at Mælkesukkeret omdannes til et gummilignende Stof. Men ved god For- doielse kan Mælken almindeligviis i alle disse Tilstande udnyttes og omdannes paa lignende Maade som den friste og nymalkede Mælk. Tages den af et sygt, udsultet eller sultefødet Dyr, saa er den langt fra saa god og tjenlig til Næring, som den kan være under andre Omstændigheder. Mælken bruges saaledes med storst Nytte, naar den er nhmalket eller frisk, fordi den saaledes giver nice ft Næring; dog kan det hænde, at Mælken ved Skumningen taber mere i Vel- smag end i Næringsvcerd og i saa Fald bliver det altsaa saameget billigere at uyde den skummede Mælk; thi en Deel Fløde bliver altid tilbage i den skummede Mælk, og ofte ikke saa lidet endda. — Floden af Mælken svarer tildeels til Fedtet paa Kjodet eller Flæsket paa Skinken; naar Floden er skummet fra, bliver Mælkesukkeret (det hvoraf Myseosten for det meste er dannet) Ostestoffet og Vallen og nogle jordagtige eller saltagtige Dele tilbage; Fedtet eller Floden bliver i Legemet igjen til Fedt, medens Ostestoffet omdannes til Kjod eller Muskler vg det tillige sammen med en Deel af Saltene danner Benene. Det inde- holder altsaa paa det Nærmeste de samme Stoffer, som findes i Dyrenes Kjod og Knokler. — Mælkesukkeret omdannes saaledes som ovenfor er sagt og kan tillige i nogle Henseende træde istedetsor Fedt. Kan man hverken faae nhmalket, syd eller flummet Mælk, saa er Kjærnemcelk og Vallen Nødmidler, som, cm end mindre nærende, dog kunne benyttes. *) Saaledes kalder man i Norge Mælk, som uden at blive synderlig snur, bliver tyk og seig.