Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
fordyre, hvorfor man Undertiden for svage Maver
koger dem saa mpre, at dette kan stilles eller sies fra,
saaledes som det er Skik, naar man koger afsiede
ZErter. Dette er imidlertid ikke rigtigt; thi Skindet
er ikke andet end Cellevcev, der vel oplyses noget
langsomt i Mennefkemaven; men Bælgfrugternes Evne
til „at blæse op" og vække Uro i Tarmene kommer fra
andre Stoffer, som de indeholde. Bønnesupper, JErter
eller ZErtekaal, stuvede Wrter og Bønner ere billige
og kraftige Retter, der ere velsmagende og styrkende
og bruges derfor mere eller mindre i de sorfkjellige
Egne af Landet. Foruden Supper koger man ogsaa
Grsd og Mos af ZErter, Bpnner og Lindser, og i
England og Skotland laver man Buddinger af dem.
Melet brnges blandet med andet Meel til Bryd og
Kager.
Af Kornarterne agtes Hveden hpist og Hvedemeel
anvendes deels til Brødbagning, deels til Madlavning
i Almindelighed. Den ældre Mening at jo hvidere
og finere Hvedemelet er, desto bedre skulde det være,
har man i den senere Tid opgivet; thi ved en for
vidt dreven Maling og Sigtlling fjernes den stprste
Deel as Hvedens rneest nærende Bestanddele; man
formindsker de ceggehvideartede Stoffer saaledes, at en
Deel af Melets Stivelse ikke fuldstændig kan Udnyttes
i Legemet, med mindre man erstatter de bortsigtede