Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
15 billigere og tillige mere nærende end Perle- grynene. Til Bl og Brcendeviin anvendes fortrinsviis Bhg. Havre, som mærkelig nok er den Sædart, hvoraf der dyrkes meest her i Landet, anvendes forholdsviis meest til Fsde for Kreaturerne. Kun i Form as Havregryn anvendes denne Kornart i vore Huushold- ninger, men dog mindre end ønskeligt er. Havre inde- holder nemlig mere Fedtstof end Hvede, Rug eller 'Byg. Ikke alene i Norge, Island og Skotland an- vendes store Mængder as Havregryn og Havremeel til Føde for Mennesker, men selv i England har man begyndt at gjpre en udstrakt Brug af Havresuppe som Næringsmiddel for Bprn. Denne forpgede Anvendelse af Havregryn beroer nærmest derpaa, at der i Havren findes flere qvcelstofholdige Bestanddele end i Bhg, og dette bidrager rimeligviis til, at Stivelsen i Havre- grynene er mere opløseligt i kogende Vand end Sti- velsen i Byggrynene. Man pleier derfor g jer ne at sie Skallerne fra HavresUppen, naar den er kogt, medens Byggrynene ikke saaledes under Kogningen fuldstændigt koges ud. Men paa denne Egenflab ved Havregrynene Leroer det ogsaa, at om man vil koge den afsiede Havresuppe, da taber den i Tykkelse og bliver stadig tyndere, jo længere man koger den.