Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
billigere og tillige mere nærende end Perle-
grynene.
Til Bl og Brcendeviin anvendes fortrinsviis Bhg.
Havre, som mærkelig nok er den Sædart, hvoraf
der dyrkes meest her i Landet, anvendes forholdsviis
meest til Fsde for Kreaturerne. Kun i Form as
Havregryn anvendes denne Kornart i vore Huushold-
ninger, men dog mindre end ønskeligt er. Havre inde-
holder nemlig mere Fedtstof end Hvede, Rug eller
'Byg. Ikke alene i Norge, Island og Skotland an-
vendes store Mængder as Havregryn og Havremeel
til Føde for Mennesker, men selv i England har man
begyndt at gjpre en udstrakt Brug af Havresuppe som
Næringsmiddel for Bprn. Denne forpgede Anvendelse
af Havregryn beroer nærmest derpaa, at der i Havren
findes flere qvcelstofholdige Bestanddele end i Bhg, og
dette bidrager rimeligviis til, at Stivelsen i Havre-
grynene er mere opløseligt i kogende Vand end Sti-
velsen i Byggrynene. Man pleier derfor g jer ne at
sie Skallerne fra HavresUppen, naar den er kogt,
medens Byggrynene ikke saaledes under Kogningen
fuldstændigt koges ud. Men paa denne Egenflab ved
Havregrynene Leroer det ogsaa, at om man vil koge
den afsiede Havresuppe, da taber den i Tykkelse og
bliver stadig tyndere, jo længere man koger den.