Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
16 Sagogryn, som saaes as Sagopalmens Marv, og flere andre fremmede Sorter af Gryn ligne Risen- gryn deri, at de ikke for sig selv ere meget nærende, men der er den Vinding ved dem, at de ere lette at sordpie, og af den Gmnd ere de meget vel skikkede tit almindelig Madlavning, naar de nydes blandet med Mcelk eller Supper eller som Tilsætning til kraf- tigere Mad. Især danne de en sund og passende Fyde for Bprn, Qvinder, Gamle, Svage og Syge. Næst efter de forstjellige Arter af Meel og Gryn fortjener sorfljelllge Rydder og Urter at komme under Overvejelse. Her i Landet er der nu Ingen, som tvivler om Nytten og Behageligheden af at spise gode og velkogte Kartofler; noget Lignende kan siges om forskjellige Arter af Kaal og Roer, saasom Grsnkaal, Gulerødder og Hvideroer. Mindre Priis sætter Menigmand i Almindelighed paa de Grøntsager, som maa dyrkes i Haven, og dog tjene saavel Lsg, spinat, Kjsrvel, Shrer og lignende Urter til en nyttig og be- hagelig Afvexling, naar de nydes paa rette Maade. Enhver, som kan, bpr derfor gjsre sig Umage for ar skaffe noget Grynt og Rødder som Kaal, 9coer, Kaal- rabier, Gulerødder, Rpdbeder, IFrter, Bønner, Løg, Purrer 0. s. v. til dagligt Brug i Huset. Har man fyrst saaet Smag paa saadanne Tilsætninger til Maden øg lært Nytten af dem at kjende, da slipper man dem