Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Sagogryn, som saaes as Sagopalmens Marv,
og flere andre fremmede Sorter af Gryn ligne Risen-
gryn deri, at de ikke for sig selv ere meget nærende,
men der er den Vinding ved dem, at de ere lette at
sordpie, og af den Gmnd ere de meget vel skikkede
tit almindelig Madlavning, naar de nydes blandet
med Mcelk eller Supper eller som Tilsætning til kraf-
tigere Mad. Især danne de en sund og passende
Fyde for Bprn, Qvinder, Gamle, Svage og Syge.
Næst efter de forstjellige Arter af Meel og Gryn
fortjener sorfljelllge Rydder og Urter at komme under
Overvejelse. Her i Landet er der nu Ingen, som
tvivler om Nytten og Behageligheden af at spise gode
og velkogte Kartofler; noget Lignende kan siges om
forskjellige Arter af Kaal og Roer, saasom Grsnkaal,
Gulerødder og Hvideroer. Mindre Priis sætter
Menigmand i Almindelighed paa de Grøntsager, som
maa dyrkes i Haven, og dog tjene saavel Lsg, spinat,
Kjsrvel, Shrer og lignende Urter til en nyttig og be-
hagelig Afvexling, naar de nydes paa rette Maade.
Enhver, som kan, bpr derfor gjsre sig Umage for ar
skaffe noget Grynt og Rødder som Kaal, 9coer, Kaal-
rabier, Gulerødder, Rpdbeder, IFrter, Bønner, Løg,
Purrer 0. s. v. til dagligt Brug i Huset. Har man
fyrst saaet Smag paa saadanne Tilsætninger til Maden
øg lært Nytten af dem at kjende, da slipper man dem