Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
en ringere Varme, er, at den ZEggehvide, som sindes
indeni Kjsdet, ikke flal blive haardkogt, og Kjydet
altsaa saftigt, let at forbyte og velsmagende. Lader
man derimod Vandet vedblive at koge, altsaa have en
Varme af 80 Gr. Reaumur, da gjennemtrcenges hele
Kjsdsthkket af denne hylere Varme, og dette bevirker, at ikke
alene Wggehviden t den ydre Deel stprkner, men den
bliver haardkogt heelt igjennem, og hele Stykket bliver
mindre velsmagende, seigt, haardt og vanskeligt
at fordsie, naar det ikke hakkes eller tykkes
meget flint, samt danner en ufuldstændig
Næring, naar det ikke nydes sammen med
Snppen, som er kogt paa det. Efter dette maa
det være klart, hvorfor Kjydet, som flal beholde sin
Kraft, og som flal spises alene Uden Snppen, flal
koges efter de Regler, som ovenfor ere fremstillede.
Denne Slags Kogning af Kjsdet giver ligesom
Stegningen kraftigt og velsmagende Kjsd, og Snppen,
som det er kogt i, kan med Nytte brUges til Kaal og
andet Gryndsel, hvortil der kræves mindre Kjsdkraft.
Hvorledes Kjsdet stal behandles, naar man kun
har mindre Stykker og helst pnfler en kraftigere Suppe,
vil blive omtalt Side 42.
Ved Kogning af Fisk gjcelder i Hovedsagen de
samme Negler som ved Kogning as Kj.sd; men de For-
andringer, som vedkomme Fiflen, trænge dog til at