Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
40 tørt og lidet velsmagende. Udvandingen er en af Grundene, thi ferske og friske Madvarer bør kun vaskes eller tørres af, men ikke vandes ud, da de derved tabe altfor meget as deres Næringsværd. Det, som man mener at udrette ved Vandingen, kan man for det meste bedre opnaae ved at lade Kjodet eller Vildtet hænge nogle Dage paa et kjoligt Sted; men det følger af sig selv, at det ikke maa hænge saa længe, at det tager Skade. Kjodet taber sig lettere ved at ligge og bør derfor under Opbevaringen altid hænge. Naar derimod Vildt, Fugle eller andet Kjod er bleven gammelt, og har faaet nogen Skade, saaledes at Kjodsafterne begynde at raadne, da kan der være Grund til at udvande det i nogen Tid, fordi Vandet hjælper til at opløse og udtrække disse af Kjødet. Mange Mennesker troe, at det kommer ud paa det Samme, om man spiser saltet Kjpd, eller om man spiser Kjod med Salt til. Dette er dog en Missor- staaelse; enhver erfaren Madmoder veed, at naar hun strper Salt paa ferskt Kjsd uden at sætte lidt Vand til, saa svpmmer det om nogle Dage i Saltlage, og hun veed ogsaa, at det ferske Kjsd svinder i Vægt, naar det lægges i Saltvand eller Lage. Over f af Kjodels Vægt er Vand, og i dette Vand er opløst ZEggehvide og Kjsdsaft eller tildeels de samme Dele, som man ved Kogningen faaer Ud i Kjsdsuppen. Dette Vand eller disse Safter er det, som Saltet for en stor Deel trækker til sig, og som i Forening med dette bliver til Lage. Naar man saaledes salter 3