Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
tørt og lidet velsmagende. Udvandingen er en af
Grundene, thi ferske og friske Madvarer bør kun vaskes
eller tørres af, men ikke vandes ud, da de derved tabe
altfor meget as deres Næringsværd. Det, som man
mener at udrette ved Vandingen, kan man for det meste
bedre opnaae ved at lade Kjodet eller Vildtet hænge
nogle Dage paa et kjoligt Sted; men det følger af sig
selv, at det ikke maa hænge saa længe, at det tager
Skade. Kjodet taber sig lettere ved at ligge og bør
derfor under Opbevaringen altid hænge.
Naar derimod Vildt, Fugle eller andet Kjod
er bleven gammelt, og har faaet nogen Skade,
saaledes at Kjodsafterne begynde at raadne, da kan
der være Grund til at udvande det i nogen Tid, fordi
Vandet hjælper til at opløse og udtrække disse af
Kjødet.
Mange Mennesker troe, at det kommer ud paa
det Samme, om man spiser saltet Kjpd, eller om man
spiser Kjod med Salt til. Dette er dog en Missor-
staaelse; enhver erfaren Madmoder veed, at naar hun
strper Salt paa ferskt Kjsd uden at sætte lidt Vand
til, saa svpmmer det om nogle Dage i Saltlage, og
hun veed ogsaa, at det ferske Kjsd svinder i Vægt,
naar det lægges i Saltvand eller Lage. Over f af
Kjodels Vægt er Vand, og i dette Vand er opløst
ZEggehvide og Kjsdsaft eller tildeels de samme Dele,
som man ved Kogningen faaer Ud i Kjsdsuppen.
Dette Vand eller disse Safter er det, som Saltet for
en stor Deel trækker til sig, og som i Forening med
dette bliver til Lage. Naar man saaledes salter 3