Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
Paa den anden Side bør det ogsaa bemærkes,
at den almindelige Nydelse af Kartofler har gjort stor
Nytte, da flere af de Sygdomme, som fattige Folk
især lede af i ældre Tider, f. Ex. Skjsrbug, nu ere
sjeldnere, siden Kartofler blev almindelig Fpde for
Folket. Gode Kartofler faaes knn i lsssandet Jord-
bund; thi paa seed og leret Jord blive de smaa og
altfor faste; nnder Vcexten maa de hhppes godt og
altsaa være tilstrækkeligt dækkede med Jord, da Lys
og Luft udvikle det grsnne Farvestof i dem, der, som
Erfaring har lært, giver Kartoflerne en bitter Smag og
indvirker stadelig paa Fordyrelsen. Den enkelte Kar-
toffel bør være melet, have saa Dine og smaa For-
dybninger ved Dinene som Tegn paa, at den er moden,
og naar den fkjceres i Stykker, medens den er raa,
maa den ikke være svampet eller have brune Pletter
og hverken lugte suUrt, ssdt eller raaddent. Skallen
bør være eensfarvet og tynd, og Kartoflen maa ikke
behøve for lang Kogning, førend den revner; naar
den er kogt, bør den være melet og smage godt.
Kartoflen indeholder om Hssten megen Stivelse.
I 100 Lod Kartofler findes 17 til 20 Lod reen Sti-
velse, 75 Lod Vand, et Par Lod Wggehvide, lidt Fedt
og et Par Lod jordagtige Dele. Kartofler bsr i Reglen
ikke spises alene i stor Mængde, men altid sammen
med anden Mad, som Kjsd, Mælk, Wg, Ost, Kaal,