Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
55 Paa den anden Side bør det ogsaa bemærkes, at den almindelige Nydelse af Kartofler har gjort stor Nytte, da flere af de Sygdomme, som fattige Folk især lede af i ældre Tider, f. Ex. Skjsrbug, nu ere sjeldnere, siden Kartofler blev almindelig Fpde for Folket. Gode Kartofler faaes knn i lsssandet Jord- bund; thi paa seed og leret Jord blive de smaa og altfor faste; nnder Vcexten maa de hhppes godt og altsaa være tilstrækkeligt dækkede med Jord, da Lys og Luft udvikle det grsnne Farvestof i dem, der, som Erfaring har lært, giver Kartoflerne en bitter Smag og indvirker stadelig paa Fordyrelsen. Den enkelte Kar- toffel bør være melet, have saa Dine og smaa For- dybninger ved Dinene som Tegn paa, at den er moden, og naar den fkjceres i Stykker, medens den er raa, maa den ikke være svampet eller have brune Pletter og hverken lugte suUrt, ssdt eller raaddent. Skallen bør være eensfarvet og tynd, og Kartoflen maa ikke behøve for lang Kogning, førend den revner; naar den er kogt, bør den være melet og smage godt. Kartoflen indeholder om Hssten megen Stivelse. I 100 Lod Kartofler findes 17 til 20 Lod reen Sti- velse, 75 Lod Vand, et Par Lod Wggehvide, lidt Fedt og et Par Lod jordagtige Dele. Kartofler bsr i Reglen ikke spises alene i stor Mængde, men altid sammen med anden Mad, som Kjsd, Mælk, Wg, Ost, Kaal,