Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler

Forfatter: C.N. Scharling

År: 1866

Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 54

DOI: 10.48563/dtu-0000270

Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
56 Erter, Bpnner og lidt Fedt; thi alle saadanne Plantestoffer, som ere uden Fedt eller dog fattige der- paa, maa blandes med Fedt for at blive en passende Næring; derimod er Kartofler og Flceskefedt alene en mindre god Sammensætning; thi Flceflet alene, uden Kjsd, kan kun i ringe Grad erstatte det, som mangler Kartoflen for at være en kraftig Næring. Man koger Kartoflerne af samme Grund, som man koger, bager og steger Melet for at faae Stivelsen i dem til at svelle og gjsre dem spiselige, fordpielige og velsmagende. Naar Kartoflerne ere melede eller rige paa Stivelse, revne de, fordi denne sveller og udvider sig ved Kogningen i Vand. Det er ikke eens, om Kartoflerne koges skrællede eller uskrællede; naar de skrælles, fyr de koges, trænger Vandet lettere ind og de blive lettere kogte. Uskrcellede Kartofler have ofte en skarp og bitter Smag, som de faae af Skallen, nemlig af de grønne Dele og af et giftigt Stof, som undertiden dannes i Vinene paa umodne Kartofler, og naar de begynde at groe om Foraaret. Saltet, som man kommer i Vandet, tjener knn til Krhderi; thi uden Salt er Kartoflen flan og uden Smag. Kartoflerne bpr sættes paa Ilden med koldt Vand. Sættes Kartoflerne paa i kogende Vand, blive de almindelig haarde og ere vanskelige at saae kogte. Sætter man Kartoflerne paa i kogende