Fornuftig Madlavning og Husbrug
Eller om hensigtsmæssig Valg og Tilberedning af Næringsmidler
Forfatter: C.N. Scharling
År: 1866
Forlag: Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 54
DOI: 10.48563/dtu-0000270
Omabejdet efter Forstemester Asbjornsen bog "Fornuftigt Madstel" og udgivet med forskjellige Tillæg.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Erter, Bpnner og lidt Fedt; thi alle saadanne
Plantestoffer, som ere uden Fedt eller dog fattige der-
paa, maa blandes med Fedt for at blive en passende
Næring; derimod er Kartofler og Flceskefedt alene en
mindre god Sammensætning; thi Flceflet alene, uden
Kjsd, kan kun i ringe Grad erstatte det, som mangler
Kartoflen for at være en kraftig Næring.
Man koger Kartoflerne af samme Grund, som
man koger, bager og steger Melet for at faae Stivelsen
i dem til at svelle og gjsre dem spiselige, fordpielige
og velsmagende. Naar Kartoflerne ere melede eller
rige paa Stivelse, revne de, fordi denne sveller og
udvider sig ved Kogningen i Vand.
Det er ikke eens, om Kartoflerne koges skrællede
eller uskrællede; naar de skrælles, fyr de koges, trænger
Vandet lettere ind og de blive lettere kogte. Uskrcellede
Kartofler have ofte en skarp og bitter Smag, som de
faae af Skallen, nemlig af de grønne Dele og af et
giftigt Stof, som undertiden dannes i Vinene paa
umodne Kartofler, og naar de begynde at groe om
Foraaret. Saltet, som man kommer i Vandet, tjener
knn til Krhderi; thi uden Salt er Kartoflen flan og
uden Smag. Kartoflerne bpr sættes paa Ilden med
koldt Vand. Sættes Kartoflerne paa i kogende
Vand, blive de almindelig haarde og ere vanskelige at
saae kogte. Sætter man Kartoflerne paa i kogende